Vi skulle have gæster (venner, som har været i udlandet i lang tid, og som vi derfor savner meget) i går eftermiddags, og da jeg havde fri om formiddagen, kunne jeg jo lige tage mig sammen og bage nogle muffins. Jeg valgte endnu en gang at bage mine egne yndlingsmuffins med pærer og ingefær, som jeg også har skrevet om i dette indlæg.
Denne gang havde jeg dog ikke nok pærer til at følge opskriften, så jeg valgte også at putte et æble og dejlige blåbær i. Og det smagte bare mums!
Jeg brugte lilla og pink papirsforme fra Dr. Oetker. Og de holde bare! De er virkelig god kvalitet, fedtet trænger stort set ikke igennem papiret, så de ser stadig pæne ud, når de kommer ud af ovnen. Jeg har set, at de nu også fås med mønster, men dem har jeg ikke prøvet, da jeg altid bruger de ensfarvede.
Lad mig benytte lejligheden til at anbefale en af mine yndlingskogebøger. Jeg har nævnt den før, men nu får du lige et billede med. Bogen hedder 'Nigella Ekspres' og er skrevet af Nigella Lawson og udgivet af Gyldendal. Jeg har tjekket på nettet, og kan finde den til omkring 140 kr. Men jeg har set den i Bilka adskillige gange siden jul til ca. 65 kr. Og det er virkelig en god pris.
Konceptet går ganske kort ud på at præsentere retter, som kan laves hurtigt. Deraf titlen: Ekspres. Jeg har prøvet mange af opskrifterne, og de har alle været nemme og retterne smagt lækkert. Der er stor variation af opskrifter, både middagsretter, forretter, snacks, desserter, kager og brød.
Uhhm.
SvarSletJeg ELSKER bare muffins med ingefær!
Og Nigella har også den lækreste opskrift på muffins med citron og hindbær. De er også bare lækre.
:-)
Mums!Det lyder lækkert. Den må jeg søge på, enten i den anden bog, jeg har af hende, eller på hjemmesiden. Tak for tippet! :)
SletDen bog skal jeg da hvis på jagt efter...de muffins ser da bare så lækre ud.
SvarSletDe er nemlig rigtig lækre, og behøver slet ingen pynt. Og bogen er helt klart pengene værd.
Slet