Dette er så afsløringen af det lille projekt, jeg havde gang i for et par dage siden, som nævnt i dette indlæg.
Tadaaaaa!
En kjole til min datters Barbie-dukker!
Opskriften er fra en svensk webside, som har over 1000 opskrifter! En stor del af dem er endda tilgængelige på dansk. Jeg har brugt opskrift nr. 40.
Et dejligt nemt lille projekt at kaste sig over. Og det gør lykke, når man har en 5-årig pige i huset.
Garnet er en rest strømpegarn af ukendt oprindelse (banderolen mangler). Strikket på pinde nr. 2½. Og det tog ikke ret lang tid hverken at strikke eller sy sammen på bagsiden. Og så var det nemt!
Jeg har strikket, og min datter har stylet og poseret sin Barbie-dukke.
Hvor er den fin!
SvarSletSkønt når man kan vække glæde med blot en lille indsats :).
Kh maj
Nemlig! Jeg må til at lave noget mere Barbie-tøj. Det er jo også en succes for mig, hver gang jeg færdiggør noget. Og med så små besklædningstykker kan man færdiggøre noget OFTE!
Slet