Jeg håber, vi bliver rigtig gode veninder, selv om vi ikke har brugt så meget tid sammen endnu. Faktisk håber jeg, vi bliver uadskillelige. Jeg tror nemlig, min nye veninde vil kunne berige mit liv og min hverdag med helt nye input og udfoldelsesmuligheder.
Jeg taler om min nye symaskine, som jeg for nylig købte i IKEA. Jeg har aldrig haft en symaskine før, selv om jeg har prøvet at betjene en symaskine før. Dette sker dog yderst sjældent, ikke engang hvert år. Nu må der så gerne komme nye boller på suppen.
Men jeg har lidt berøringsangst, tror jeg. Jeg kaster mig normalt ud i det, når jeg skal prøve noget nyt. Denne gang har jeg udskudt det, for jeg har ikke syntes, at jeg havde nok ro omkring mig, til at komme i gang.
Ok, jeg har så heller ikke noget stof. Og nu må I gerne udbryde: "Ååååhhh, den stakkel!" Men det skal jeg nok få skaffet. Den opmærksomme vil så også have lagt mærke til, at blandt de bøger, jeg købte i går, var der to sybøger. Jeg har nemlig brug for at lære at sy rigtigt og ikke bare for at lave reparationer eller lægge bukseben op.
Nu har jeg så valgt at købe denne billige maskine fra IKEA. Og hvorfor dog sådan en billig ting? Hm, jeg tænker, at hvis jeg bliver rigtig glad for at sy, så vil jeg investere i en bedre og nok også dyrere maskine, og så kan jeg give denne videre til min datter. Og hvis jeg ikke bliver glad for at sy, så har jeg da i det mindste en maskine, som jeg netop kan bruge til reparationer, og som ikke har kostet alverden.
Ser min nye veninde ikke bare sød ud? Og ja, jeg er faktisk lidt IKEA fan.