Viser opslag med etiketten Blogchallenge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Blogchallenge. Vis alle opslag

onsdag den 12. marts 2014

Til mig selv! Februar 2014 - Evaluering

Julie fra Krea Krumspring introducerede begrebet Til mig selv! som en udfordring for februar måned. Som en reaktion på at man i månederne op til jul ofte finder sig selv i gang med at kreere alt muligt til andre en sig selv. Dette er tilfældet for mig det meste af året. Og derfor sprang jeg på udfordringen med det samme, jeg så den.

Jeg havde tre projekter i tankerne, før måneden startede: cardigan, armvarmere og tørklæde. Ingen af dem blev til noget. Til gengæld strikkede jeg et par strømper, som jeg er rigtig glad for. Cardiganen er jeg måske kommet i gang med. Jeg skriver måske, da jeg er startet på et projekt, men jeg er slet ikke sikker på, at jeg gennemfører, da jeg er i tvivl om, hvorvidt det er noget, jeg kommer til at bruge. Tror, garnet er forkert. Jeg har endnu ikke vist billeder, men det vil jeg gøre, hvis jeg fortsætter. Jeg har stadig tanker om en lækker, strikket cardigan fra egen hånd.

I hemmelighed gik jeg lidt og drømte om, men havde ikke konkrete planer om, at komme i gang med at sy, og gerne sy noget til mig selv. Jeg synes, jeg ser så mange - både bloggere og kvinder i min private omgangskreds - sy lækre gevandter til sig selv. Det ville jeg gerne kunne. Og det skal jeg nok få lært på et tidspunkt. Men det blev ikke i februar 2014.

Spændende var det at følge med i, hvad andre bloggere lavede til sig selv denne måned. Hold da op, hvor var i produktive! Hvis du vil se hele listen, så kig over på Krea Krumspring, hvor der også er lavet status over måneden. Ligesom Julie har jeg lavet et tag til mine blogindlæg, som omhandler ting, jeg kreerer til mig selv.


Med venlig hilsen,

lørdag den 8. februar 2014

Til mig selv! - Strømper med små snoninger på vej

Endelig er jeg gået i gang med at lave noget til mig selv, som det jo var planen her i februar. Hvis du vil læse mere om, hvad andre bloggere laver til sig selv denne måned, så kig på bloggene på listen, som du finder på Krea Krumspring.

Jeg strikkede et par enkle strømper med tynde snoninger til en veninde en julegave. Jeg var selv ret vild med dem, så nu har jeg fundet tøsefarvet strømpegarn frem og er gået i gang med et par til mig selv (!).

Jeg har været på arbejde hele aftenen og skal nu overnatte i rådighedsrummet. Jeg må gerne sove, men skal være parat, hvis der bliver brug for mig. Jeg kan bare ikke falde i søvn med det samme, så jeg bruger lige et par timer på at strikke foran fjernsynet.


lørdag den 18. januar 2014

Til Mig Selv - Februar 2014

Julie fra Krea Krumspring har sat gang i et tema for februar måned, hvor vi gerne skulle få lavet noget til os selv efter at have brugt det meste af tiden før jul på at lave gaver til andre. Jeg kender det godt, jeg får strikket og hæklet en masse til andre - især til min datter - og det er ikke kun i tiden op til jul. Samtidig får jeg sjældent rigtig gang i noget til mig selv. Det vil jeg lave om på i februar!


Tilføjelse

To nysgerrige og kloge kvinder har i kommentarerne spurgt, hvad jeg så har tænkt mig at lave til mig selv. Mon jeg var bange for at forpligte mig, da jeg ikke skrev noget om det i første omgang? Men de har jo ret, jeg skulle have delt nogle af mine tanker om, hvad jeg så ville lave.

Jeg har i et stykke tid gået og haft lyst til at lave en lang cardigan til mig selv. Egentlig har jeg tænkt på at strikke en enkel men hyggelig ting, nærmest til at putte mig ind i. Men det kunne også gå hen og blive en noget mere udfordrende strik med strukturmønstre eller snoninger, som jeg ikke rigtig har strikket i lang tid, men som jeg er vild med at strikke.

Den sidste uges tid har jeg tænkt på pulsvarmere eller deciderede armvarmere, da jeg synes, den vinterfrakke, som jeg bruger mest, har lidt løse ærmer, som tillader kulden at kravle op ad armene. Et par flotte armvarmere - eller måske lange handsker eller vanter - ville være dejlige på de rigtig kolde dage. Måske med en hue, der passer til.

Sidste vinter strikkede jeg desuden et tørklæde, som jeg i første omgang var rigtig glad for. Men sidenhen har jeg ikke brugt det særlig meget, da jeg ikke var helt rigtigt alligevel. Jeg er glad for garnet og farverne men ikke helt for formen på tørklædet, så jeg har tænkte nogle tanker om at lave det om eller måske endda at trævle op og strikke om. Men det bliver ikke helt nemt, da garnet er kidmohair...

søndag den 15. april 2012

# 7 - Black/White


I dag skulle jeg igen på jagt! Underligt nok, for jeg elsker kombinationen af sort og hvid. Men det viser sig, at vi har mange sorte ting i vores hjem og mange hvide ting, men ikke så mange sort/hvide ting.

Et par af mine briller. Jeg har også nogle i lilla!


En typisk situation: et efterladt tøjdyr i sofaen. Børnene har så mange tøjdyr, og man finder dem alle vegne.


En samling sort/hvide billeder af børnene. I en lang række fotolommer, som hænger på siden af en bogreol.



lørdag den 14. april 2012

# 6 - Red


Jeg elsker farven rød. Men underligt nok var det faktisk ikke så nemt at finde røde ting i vores hjem. Så jeg skulle på jagt omkring i diverse rum.

Jeg fik en buket roser fra kæresten for et par dage siden. :) Tak, skat!


En af børnenes kreationer hænger på køleskabet, holdt fast af et par røde, hjerteformede magneter.



Røde chandelier-øreringe. Ja, jeg har en svaghed for store øreringe - og har altid haft det!


# 5 - Purple


Lilla er nemt at finde i vores hjem, da det er min yndlingsfarve. Her var problemet at begrænse mig til kun tre billeder, ligesom der har været i de andre indlæg.

To søde velourhjerter, der hænger og hygger sig på vores gallerihylde i stuen.


En samling lilla puder fra vores sofa. Vi har også en del i sort og grå, men her var det lige de lilla, der skulle foreviges. De lilla puder er så også de mest sprælske, kan jeg lige nævne.


Jeg har ikke et smykkeskrin, selv om jeg har rigtig mange smykker. Nogle af dem har jeg valgt at opbevare i disse små akrylæsker, som jeg så har samlet. Det er næsten som at lege med Lego.




fredag den 13. april 2012

# 4 - Yellow


Jeg elsker denne karryblanding og bruger den ofte. Ja, jeg ved godt, de kyndige udi madlavning laver deres egen karryblanding eller køber i specialbutikker, men denne smager altså godt, så den bruger jeg.


Endnu en af min datters kreationer. Dette er en af de første tegninger - muligvis den første! - som hun lavede af vores familie, efter lillebror blev født. Den hænger og pynter i hendes eget værelse.


Og så var jeg lige nødt til at være lidt opfindsom, for der er ikke meget gult i vores hjem. Gul tøjklemme på gule velourbukser!




# 3 - Green


Vi har en lille bitte ekstra opsparing til ferie. Det er vores småmønter, som enten kommer i denne grønne sparebøsse med fly - eller i børnenes sparebøsser. Selv om denne ikke ligefrem er køn, står den på reolen i stuen, så vi kan kigge på den og glæde os til dejlige oplevelser i fremtiden.


For flere år siden studerede jeg et semester ved universitetet i Salamanca i Spanien. Det var et spændende semester - på mange måder. Frøen er symbol for universitetet i Salamanca på grund af en lille arkitektonisk detalje på en af de ældgamle bygninger. De bliver solgt som souvenirs overalt i byen. Og da jeg er ret glad for frøer, købte jeg én til mig selv (som studerede filologi, som de kalder det i Salamanca), og én til min - dengang - nye kæreste, som studerede medicin.


Dette maleri har vi haft hængende i vores entré i et par år. Vores datter lavede det, kort efter hun startede i børnehave. Dejlig optimistisk farve at møde, når man kommer hjem, eller lige før man gør ud ad døren.


torsdag den 12. april 2012

# 2 - Orange

7 Days Photochallenge hos Frk. Stubba

Denne farve var svær at fange i vores hjem. Der var virkelig ikke mange ting, så jeg var nødt til at lede og finde nogle ting frem.

Først et neonorange garnnøgle. Det er ikke købt ind til et bestemt projekt. Jeg har selvfølgelig nogle idéer, men ikke noget konkret endnu.


En enkelt appelsin er tilbage på min frugtbakke. Så ensom!


Godt brugt børneservice fra IKEA!



mandag den 9. april 2012

# 1 - Blue

7 Days Photochallenge hos Frk. Stubba!

Normalt farvekoordinerer jeg ikke mine bøger i reolen. Med hensyn til skønlitteratur ville jeg aldrig gøre det, for der er simpelthen for mange bøger, så de er stillet op i alfabetisk orden efter forfatternavn. Men lige præcis her stod jeg med nogle fagbøger, hvor det ikke gav mening at stille dem i alfabetisk rækkefølge, så jeg afprøvede det med farve og størrelse.


Hvordan opbevarer man bedst opvasketabs? Hader de pakker, de kommer i. Har ikke uanede mængder skabsplads. Så det blev til en sød dåse på bordet. Elsker den!


De allerfleste blå ting herhjemme er min søns legetøj. Og for tiden er han rigtig glad for sin scooter, samt for alle andre køretøjer.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...