Forleden beundrede jeg en fint stempel, som Anne-Mette fra bloggen 5.th.e havde lavet til sin veninde. Jeg spurgte også i kommentarerne, om man mon kunne købe noget lignende et eller andet sted, da jeg ikke regner med, at jeg selv kunne lave noget lignende.
Og ganske kort tid efter fik jeg den sødeste mail fra Anne-Mette, som skrev, at hun da gerne ville lave et til mig. Så vi indgik en byttehandel. Hun fik nogle af mine hæklede juletræer, som jeg skrev om i et tidligere indlæg. Og jeg regnede med at få et stempel. Men der tog jeg fejl. For foruden at være kreativ er Anne-Mette også gavmild. Da pakken kom var der foruden det fine stempel, jeg havde ønsket mig, også et andet stempel med en kanin og nogle fine sløjfer foldet i papir. Tusind tak for alle de fine ting, Anne-Mette!
Min datter faldt med det samme for kaninstemplet. Og vi har aftalt blandt andet at bruge det, når hun skal pakke gaver ind til veninderne eller skrive breve til dem. Sløjferne ligger indtil videre og inspirerer på mit skrivebord. Jeg regner med at bruge dem til indpakning af gaver. Men jeg nænner næsten ikke at bruge dem!
Stemplet, som jeg havde ønsket mig, er lavet til mobilporto. Jeg har sendt en hel del breve og mindre pakker på det sidste. Og jeg er stor tilhænger af mobilporto. Men det er bare ikke så kønt eller charmerende som et frimærke, vel? Stemplet fra Anne-Mette gør hele forskellen. Bare se på det nederste billede, hvor jeg har stemplet med kobberfarvet blæk på en almindelig kuvert.
Stemplet kan også bruges til A prioritaire ved simpelthen at vende det om, sådet bogstavet B ikke kommer på kuverten.