Så blev jeg endelig færdig med det tæppe, jeg har hæklet på on-and-off i nogle måneder. Det er hæklet i oldemorfirkanter og primært af restegarn. Det meste er 100 % bomuld. Det er samlet med fastmasker i hvid bomuld. Jeg valgte at lægge kludene diagonalt, hvilket jeg synes, giver en sjov effekt. Jeg har brugt 190 klude, og tæppet måler ca. 165 x 150 cm.
Min 5-årige datter skal have det som sengetæppe. Dette har selvfølgelig haft indflydelse på de muntre farver. Desuden har jeg valgt at gøre det meget enkelt bare med en kant af fastmasker, for så kan jeg nogenlunde nemt komme til at tilføje flere klude, hvis jeg skulle få lyst til at gøre tæppet længere. Og de allerfleste firkanter er for nemheds skyld ensfarvede, imens ganske få er hæklet i flere nuancer af samme farve.
Min 5-årige datter skal have det som sengetæppe. Dette har selvfølgelig haft indflydelse på de muntre farver. Desuden har jeg valgt at gøre det meget enkelt bare med en kant af fastmasker, for så kan jeg nogenlunde nemt komme til at tilføje flere klude, hvis jeg skulle få lyst til at gøre tæppet længere. Og de allerfleste firkanter er for nemheds skyld ensfarvede, imens ganske få er hæklet i flere nuancer af samme farve.
Egentlig er det vel et stort stykke håndarbejde. Men sådan har det ikke føltes undervejs, da jeg bare har hæklet en lille firkant en gang imellem og ikke har haft et slutprodukt for øje. Desuden er oldemorfirkanter jo noget af det nemmeste af hækle. Man behøver ikke koncentrere sig så meget. Her til sidst var det dog lidt tungt at sidde med, men samtidig dejligt at putte i, imens jeg hæklede de sidste kantmasker.