Denne babushka købte jeg til julen sidste år. Den er lidt anderledes i formen end de sædvanlige babushkaer, nemlig oval, ja faktisk, æggeformet. Og desuden består den ikke af fire ens modeller, men af fire helt forskellige. Børnene er ret glade for denne, og jeg er også glad for det naive og lidt anderledes udtryk. Den blev købt hos http://www.monsoon.co.uk
Viser opslag med etiketten Babushka. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Babushka. Vis alle opslag
lørdag den 15. december 2012
tirsdag den 15. maj 2012
Babushka # 4
Denne Babushka har jeg købt i genbrug eller på QXL, jeg kan ikke helt huske det. Den er helt nyproduceret, og jeg fik den en del billigere, end lignende Babushkaer normalt koster i de trendy butikker.
Jeg kan li' den på grund af de fine farver, kombinationen af den klare røde farve og det sorte hår. Og desuden er den for mig at se en perfekt repræsentant for, hvordan den klassiske Babushka dukker ser ud i moderne fortolkning.
Desuden står den også fremme til jul, på grund af den flotte røde farve, og ser så fin ud sammen med mine julemands-babushkadukker.
mandag den 16. april 2012
Babushka # 3
Det var en Babushka som denne, der startede det hele!
Mange af jer kender sikkert denne klassiske Babushka. Jeg legede med en lignende, da jeg var lille. Den tilhørte min mormor, og den stod ofte på en amager-hylde i hendes stue, når jeg ikke legede med den. Sådan husker jeg det i hvert fald. Det er ikke sikkert, at alle detaljer stemmer, for jeg var temmelig lille.
Men jeg var nødt til at anskaffe en lignende Babushka, og jeg fandt denne til omkring en tier. Der er kun tre dukker i sættet, og jeg kunne godt tænke mig et sæt med fem, så jeg køber nok en til, når jeg støder på sådan én.
tirsdag den 20. marts 2012
Babushka # 2
Jeg har allerede fortalt i et tidligere indlæg om min glæde ved Babushka-dukker. Der er noget fristende ved at åbne dem og se, hvad der gemmer sig indeni (ligesom ved smukke, små æsker og skrin). Samtidig har jeg minder om, at min mormor havde en gammel Babushka, som jeg fik love til at lege med, da jeg var helt lille.
Jeg har som tidligere nævnt en lille samling. Og denne er min absolutte yndling i øjeblikket (har været det længe og bliver nok ved med at være det). Jeg fik den af min søster for et par år siden. Hun havde fundet den på et loppemarked til omkring en 10'er og tænkte straks, at den var noget for mig.
Jeg aner intet om oprindelse eller alder. Men er den ikke bare nuttet?
3 små grise, 1 lille ulv og 1 lillebitte hus. I god stand endda. Jeg har aldrig set en Babushka, der ligner denne.
mandag den 12. marts 2012
Påske babushka
Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, købte jeg i fredags påskepynt i form af en Babushka i Magasins papirafdelig i Århus. Jeg har altid haft en svaghed for Babushkaer, og derfor er det jo dejligt for mig, at de i løbet af de sidste år er blevet temmelig populære, for så er de jo også lettere tilgængelige. Samtidig findes der efterhånden så mange forskellige.
Jeg har en lille samling efterhånden. Ikke så frygtelig mange, for jeg løber ikke ud og køber alle dem, jeg kan finde. Nej, jeg skal ligesom falde for en Babushka, før jeg køber den. Og samtidig er jeg lidt nærig, så jeg er ikke villig til at give de vilde summer for dem.
Den, jeg købte i fredags, er i plastik, hvilket jeg ikke har købt før. Men jeg faldt for den, fordi den er sød pynt til påske. Og så er den anderledes, med kaniner (eller måske påskeharer) og gulerødder på. Den kommer til at stå fremme indtil lige efter påske, og så bliver den pakket ned sammen med al den anden påskepynt. Børnene er også temmelig glade for den!
Abonner på:
Opslag (Atom)