Ballonsweater til datteren

Jeg har strikket en ballonsweater til datteren. Og jeg er vild med den! Farven, garnet, konstruktionen - det hele! Og så klæder den hende også rigtig godt. Hun gad dog ikke stå model, så I må nøjes med billeder af trøjen alene. 

Opskrift: Ballonsweater fra PetiteKnit.

Opskriften er femstjernet og derfor i den sværeste kategori. Men egentlig er den ikke svær at strikke, synes jeg. Den krævede dog, at jeg satte mig ind i et par nye teknikker: italiensk opslag og italiensk aflukning.

Sidstnævnte bliver nogle gange skældt ud for at være besværlig og tage lang tid. Og ja, den tager tid. Men resultatet er det værd. Jeg lærte hurtigt teknikken og syntes egentlig, det var hyggeligt at sidde der med nålen og nørkle lidt. Der er jo nærmest garanti for et godt resultat - i modsætning til, når jeg bruger nålen for at sy dele sammen. Dét bryder jeg mig virkelig ikke om.

Opslagningen skal jeg prøve nogle flere gange for at få den på rygraden. Men jeg fandt det ikke særlig besværligt og er vild med resultatet. 

Jeg googlede mig frem til instruktionsvideoer på YouTube. Kimmie Munkholms videoer var dem, der gav bedst mening for mig. Helt enkle og ligetil - og så er de faktisk målrettet flere af opskrifterne fra PetiteKnit.

Størrelse: datteren er 12 år og bruger nok egentlig en størrelse ekstra small i trøjer. Men denne skulle være løs og gerne til at vokse i, så jeg valgte at strikke i størrelse small. Det viste sig at være en god beslutning. Trøjen er helt perfekt og vil sandsynligvis kunne passe hende hele vinteren. 

Pinde: jeg strikkede på pind 3 og 4 - som anbefalet i opskriften. Jeg brugte bare rundpind på 80 cm til det hele. Magic loop er en dejlig teknik, så man ikke behøver finde så mange forskellige pinde frem men kan nøjes med én i hver størrelse. 

Garn: trøjen strikkes med to tråde garn holdt sammen.

Opskriften anbefaler Arwetta fra Filcolana. Og da det er et yndlingsgarn, var det et nemt valg for mig. Jeg købte seks nøgler à 50 gram i en gammelrosa (farve nr. 187) hos Fandango i Aarhus, da vi var på Garnstafet i slutningen af maj. Jeg brugte 252 gram af dette garn, så jeg havde næsten et helt nøgle tilbage.

Det andet garn skulle være noget kidmohair, og dér var jeg nødt til at prøve mig en lille smule frem. Jeg havde noget garn på lager men var ikke helt tilfreds med farverne, det indeholdt enten for meget lilla eller var for stærk pink. Til sidst bestilte jeg tre bundter à 50 gram SilkMohair i farven Miss Piggy fra Sysleriget. Lidt dyrt men jeg har ikke fortrudt det et øjeblik. Garnet er vidunderligt blødt, når det bliver strikket op. Jeg har mange gange bare siddet og aet mit strikketøj. Og det helt lyse lyserød gav i kombination med det gammelrosa Arwetta en meleret farve, som både datteren og jeg var tilfredse med. Jeg brugte 116 gram SilkMohair og har derfor nok tilbage til, at jeg kan bruge det i et andet projekt.

Sunday Sweater til datteren

For nogle uger siden var jeg til garnparty sammen med min strikkeklub og en hel del andre damer. Ejerne af LaUnoDesign i Varde var kørt helt op til Århus for at holde en hyggelig eftermiddag for os. Og ja, jeg købte en hel del garn.

Blandt andet det bløde og lette Alpaca Bris fra Viking garn i den flotteste gule farve (okkergul nr. 345). Lasse fortalte, at til en trøje i størrelse small skulle jeg ikke bruge mere end 5 nøgler. Han havde ret - jeg brugte cirka 4 1/2 nøgle til denne trøje til datteren.

Jeg har strikket denne Sunday Sweater efter opskrift fra PetiteKnit. For at få nogenlunde den rigtige strikkefasthed var jeg nødt til at gå et nummer op i pind (jeg strikkede ribbene på pind nr. 6 og krop og ærmer på pind nr. 7). Jeg var lidt nervøs for, om strukturen så ville blive for løs. Men det var slet ikke noget problem. Trøjen blev let og luftig men ikke hullet. Og den er blød og kradser slet ikke.

Jeg strikkede størrelse small til datteren på 12, som normalt bruger størrelse small. Jeg forkortede dog ærmerne en lille smule i forhold til opskriften. Trøjen vejer 228 gram, så jeg har brugt godt 4 1/2 nøgle garn. Fem nøgler ville have været nok, selv hvis jeg havde strikket ærmerne i fuld længde. 

Opskriften var nem at følge. Jeg kunne sagtens strikke på trøjen, imens jeg så tv eller sad til møde eller fulgte undervisning. Og med de tykke pinde gik det hurtigt. Som altid i opskrifter fra PetiteKnit var der minimalt med montering, da trøjen er strikket oppefra og ned - hvilket jeg er virkelig begejstret for.

Gult halsrør og hue til datteren

Dette enkle sæt med hue og halsrør til datteren har været længe undervejs på trods af dets enkelhed. Det startede med, at jeg fandt et fedt halsrør på Pinterest, som jeg gerne ville strikke til hende. Det gjorde jeg så. Men størrelsen var forkert, så jeg trævlede op, justerede størrelsen og strikkede igen. Det sad stadig forkert på hende, så jeg trævlede op igen. Ellers var det rigtig lækkert - og sjovt at strikke - så jeg vil gerne anbefale opskriften, selv om den er på engelsk: Bandana Cowl fra Purl Soho.

Derefter besluttede jeg mig for at strikke et helt enkelt rør i glatstrik, dog med perlestrik i begge kanter for at forhindre dem i at rulle. Da røret endelig var færdigt, overvejede jeg et par matchende håndledsvarmere. Men egentlig havde datteren mere brug for en hue. Så jeg strikkede en enkel hue i glatstrik med rullekant. Den er en smule lang, så den hænger lidt bagpå. Enkelt og nemt. Og datteren er glad.

Og det er jeg også, for jeg fik brugt det meste af garnet. Jeg hader nemlig, lækkert garn går til spilde. Og ja, det var lækkert garn, som jeg havde besluttet at bruge til datteren, da jeg synes, gult klæder hende så godt.

Jeg strikkede med to tråde garn på rundpind nr. 5,5. Til huen brugte jeg ‘magic loop’. Garnet var én tråd  kidmohair Angel by Permin i en lys pastelgul. Det andet garn var håndfarvet fra Syslerigets Garnklub i det lækreste entrådede merino - gule nuancer med speckles. De to slags garn fungerede rigtig godt sammen. Og jeg fik brugt det meste af det håndfarvet garn, hvoraf jeg havde 100 gram. Resten af kidmohair garnet gemmer jeg til en anden god gang. Der var så meget tilbage, at jeg sagtens kan bruge det til noget fornuftigt.

Jeg har impulsshoppet garn - Tip til dig

Jeg fik et nyhedsbrev og kom til at impulsshoppe lækkert garn for over 600 kr for lidt siden. Ja, sådan kan det gå, når man kan spare mange penge på noget af yndlingsgarnet hos Strikkes.dk, som holder lagersalg i øjeblikket og derfor har tilbud på ALT garn, samt bøger og meget tilbehør.

Vil du se, hvad jeg købte?

Jeg har en svaghed for håndfarvet garn. Jeg er vild med små uafhængige farverier, men hvis man skal have lækker kvalitet i smukke farver til en pris, som er til at betale, så er garnet fra Manos del Uruguay helt klart noget, man skal gå efter. Så det gør jeg!

Jeg har lige købt to forskellige farver af Marina fra Manos del Uruguay til kun kr. 122,85. Og det er så for 100 gram! Men altså, der er jo mange forskellige farver.





Manos del Uruguay - Marina Holi





Manos del Uruguay - Marina Wasabi



Ud over håndfarvet garn falder jeg altid for kidmohair - og det skal selvfølgelig være en kvalitet, der indeholder silke og ikke polyamid. Drops Garn har massevis af fine farver i deres DROPS Kid-Silk. Og jeg har en yndlingsfarve, som jeg allerede har strikket en del i, men som jeg gerne vil have på lager igen. Så jeg købte lige fire nøgler til kun kr. 27,95 stykket. Det er billigt! Og det rækker langt, da løbelængden på 25 gram er 200 meter.



DROPS - Kid-Silk Cerise



<Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg tjener en lille procentdel, hvis du køber noget igennem et af de links, som fører til køb. Tak, fordi du støtter mit arbejde med bloggen>

Ankers Trøje til sønnen

 

Det var lang tid siden, jeg havde strikket tøj til min søn, og han plagede, så i sensommeren/starten af efteråret strikkede jeg en trøje til ham. Han blev vældig glad, og siger, den er lækker. Men underligt nok har han ikke for alvor brugt den endnu. Måske fordi den kradser, og han ikke vil indrømme det?

Opskriften er Ankers Trøje - My Size fra PetiteKnit. Ja, jeg har strikket xs i damestørrelsen i en anden strikkefasthed, end opskriften anbefaler, for at ramme den rigtige størrelse. Kropslængden og ærmelængden blev målt direkte på sønnen, så de passer til ham. Trøjen endte vel med at passe til cirka 10 år i drengestørrelse. Perfekt til min velpolstrede og skulderbrede 8-årige søn. Faktisk klæder den ham rigtig flot. 

Garnet er Navia Duo i en smuk blå, der minder om falmet denim (farven hedder Denim Blå). Garnet er noget af mit yndlings strikkegarn. Virkelig dejligt og elastisk at strikke. Men denne gang virkede det en smule mere kradst, end jeg er vant til. Måske det bare var farven, eller måske de har ændret på sammensætningen af fibrene? Kradsheden havde ingen indflydelse på strikkeglæden, men den er grunden til, at jeg tænker, at trøjen måske kradser, når den er på.

Jeg strikkede på den anbefalede pind og brugte mindre end 4 nøgler garn til trøjen. Igen en billig børnetrøje, selv om dette garn - i modsætning til garnet til Ingen Dikkedarer sweateren til datteren - blev købt til fuld pris.

Jeg købte garnet, da vi var på Færøerne på sommerferie. Før i tiden fik jeg ofte lyst til at hamstre Navia garn, når vi var på Færøerne. Men det er ikke længere nødvendigt, da Netgarn.dk har fået en stor del af Navias sortiment til stort set de samme priser, som det koster på Færøerne, både i deres fysiske butik i Aarhus. Og desuden kan man nu bestille online hos Navia.fo og få leveret til Danmark for kr. 49, hvilket er det samme som hos de fleste danske webshops.

 

Garnkøb på Færøerne

Før jeg rejste til Færøerne denne gang, tænkte jeg, at jeg sandsynligvis ville komme hjem med kufferten halvfyldt med garn. Jeg elsker nemlig at strikke med færøsk uldgarn. Og jeg er vild med, hvordan man i nogle supermarkeder på Færøerne kan finde et forholdsvis stort udvalg af lækkert garn, strikkehæfter, strikkepinde og hæklenåle. Se lige garnudvalget på disse to billeder. 

Jeg har skrevet om det før, og om hvordan jeg altid er i vildrede, når jeg står foran hylderne, fordi der er for mange farver at vælge imellem, og jeg ikke har noget specifikt projekt i tankerne.

Denne gang fik jeg dog købt noget garn i dette specifikke supermarked på billederne. Jeg tænkte på trøjer til børnene og købte - forhåbentlig - nok i pink til en enkel trøje til datteren. Til sønnen forelskede jeg mig i en denimblå, hvor der kun var fem nøgler tilbage, så de bliver nødt til at blive suppleret med noget fra lageret. 

Jeg købte udelukkende Navia Duo, som jeg elsker at strikke med. Desuden er det perfekt til børnetøj og ikke overvældende dyrt, da det koster 30kr for et nøgle på 50 gram.

Indtil for nylig var Navia garn ret dyrt i Danmark, men nu har Netgarn.dk fået en masse Navia - ikke kun Duo, men også Uno, Trio, Tradition og Silkiull - til de samme priser som på Færøerne. Så nu behøver man kun rejse til Aarhus C eller besøge deres webshop for at købe Navia til rimelige priser. Og det vil jeg helt klart gøre fremover.

Garnstafet 2017

 

Egentlig ville jeg have skrevet et langt og fint indlæg om Garnstafetten, som blev holdt i Aarhus for godt en måneds tid siden. Men jeg kom fra det igen. Det skyldes nok blandt andet, at jeg slet ikke fik taget så mange billeder, som jeg havde planlagt. Jeg var simpelthen helt optaget af at hygge mig i stedet for at tage billeder. For hyggeligt, det var det!

Jeg var afsted med to dejlige damer fra Striklecaféen. Vi troppede op ved Yarnfreak på Ingerslevs Plads, da de åbnede kl. 10. Og vi fortsatte til fods ned igennem byen, holdt frokostpause på en café i Latinerkvarteret og sluttede af ved Fandango. Vi nåede alle de 8 butikker i indre by.

Desværre nåede vi ikke butikkerne på Trøjborg og i Viby. Det havde vi nu heller ikke regnet med eller planlagt med, for vi ville være til fods, da parkeringsmulighederne i Aarhus C er temmelig trælse. Og da én af os var dårligt gående var vi nødt til at begrænse os til indre by. Men vi fik nu både hygget og fandt masser af inspiration og fristelser alligevel. 

Flere af butikkerne havde pyntet festligt op til dagen. Der blev budt på hindbærsnitter, karameller, vand, kaffe og te. Flere steder var der gratis strikkehæfter. Og så var der selvfølgelig alle de gode tilbud. Et par steder fik jeg også hilst på strikdesignere og kigget på deres designs. Det resulterede blandt andet i, at jeg efterfølgende har købt et par af Petite Knits populære designs.

Jeg købte ikke i alle butikker men i de fleste. Alle havde noget spændende at byde på. Men der var simpelthen så mange garnglade kvinder i alle butikkerne, at det var umuligt virkelig at fordybe sig og nørde med garn og tilbehør. Jeg fik dog købt nogle af de ting, jeg målrettet gik efter, samt lidt ekstra. Og jeg holdt budgettet, som jeg havde sat for mig selv. 

Af tilbehør købte jeg kun et par Prym hæklenåle hos City Stoffer & Garn, som havde 25% rabat. Dér opgav jeg ellers at kigge på garn, for man kunne slet ikke komme til for mylderet af kunder. 

Hos Yarnfreak kunne jeg slet ikke overskue at vælge imellem alt det håndfarvede garn, som jeg kiggede efter. Så jeg har lovet mig selv et nyt besøg snarest.

I Netgarn købte jeg det smukkeste, håndfarvede merinogarn i blålige nuancer: Marina fra Manos del Uruguay. Det skal bruges til selvforkælelse. Desuden købte jeg et par nøgler bomuldsgarn Drops Loves You 7 til kun 5 kr for et nøgle. De er allerede blevet strikket til et køkkenhåndklæde.

Hos Garnlageret gik jeg målrettet efter Angel by Permin, som jeg skulle bruge til et par projekter. Det var nemlig på tilbud. 

Hos Garnkisten i Latinerkvarteret havde jeg lovet mig selv at købe håndfarvet strømpegarn fra Sysleriget. Det havde jeg længe gået og sukket efter. Og det skal helt klart bruges til selvforkælelse. Desuden købte jeg noget lækkert grønt silkegarn fra Rowan på tilbud. Det bliver sandsynligvis til en julegave. 

Men konklusionen må være, at selv om jeg fik fyldt lidt op i lageret, kunne jeg sagtens have købt mere, hvis der havde været mere ro på, og hvis jeg havde planlagt bedre, hvad jeg skulle gå efter. Det må jeg så gøre bedre næste år. For ja, jeg skal helt klart deltage næste år, også selv om jeg hverken vandt eller havde tid til modeshow eller strikkecaféen denne gang. Måske næste år. 

Nogle af de omtalte garner kan du købe via disse affiliate links:

Manos del Uruguay kan købes HER

Drops Loves You 7 kan købes HER og HER og HER

<Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg tjener en lille procentdel, hvis du køber noget igennem et af de links, som fører til køb. Tak, fordi du støtter mit arbejde med bloggen>

Reyna - endnu et tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget

Jeg har virkelig fået lyst til at strikke tørklæder, efter jeg fik fat i det smukke garn fra Sysleriget. Denne gang har jeg også været på Ravelry for at finde en opskrift. Og jeg fandt Reyna af Noora Laivola, som er en gratis opskrift konstrueret til et enkelt fed garn. Den var vældig passende. Jeg havde 100 gram garn og ville gerne bruge det hele. Det var nemt lige at strikke nogle få omgange mere end selve opskriften for at få brugt alt garnet. 

Tørklædet, som også kan bruges som et lille sjal, er trekantet og måler 160 x 52 cm. Det er strikket på pind nr. 3,5. Farven er fra Syslerigets Garnklub i april 2017. Tørklædes er dejlig blødt. Min datter - som er sart, når det kommer til garn, der kradser - prøvede tørklædet bare med en sommertop på, og hun syntes, det var lækkert.

Jeg har endnu ikke besluttet, om jeg skal beholde tørklædet eller give det i gave - eller måske sælge det.

Tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget - Arlequin

Jeg har efterhånden allerede skrevet om mit yndlingsgarn fra Sysleriget nogle gange. Nu har jeg så også strikket et projekt færdigt i garnet. Og det var virkelig en fornøjelse. Garnet var ualmindelig blødt og behageligt at arbejde med, og det havde en helt perfekt elasticitet. 

Forleden aften var jeg inviteret til hygge hos en veninde, som har haft fødselsdag for nylig. Så i stedet for en almindelig værtindegave, havde jeg en fødselsdagsgave med. Jeg havde strikket et tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget. Farven var den fra Garnklubben i juni 2017.  Og jeg havde kun de 100 gram, som fedet bestod af.

Min veninde cykler i al slags vejr og er glad for små tørklæder til at holde kulden fra halsen. Og hvad kan være mere oplagt end et tørklæde i lækker, blød merino, som ikke klør, når det bliver varmt.

Så jeg fandt en gratis opskrift på Ravelry på et asymmetrisk tørklæde. Det er konstrueret så smart, at man starter med én maske, og så strikker man, indtil man har nået ønsket størrelse. Eller indtil man ikke har mere garn. På den måde fik jeg brugt næsten alt garnet - på nær en ret kort tråd. Og jeg var glad for, at intet af det dejlige garn gik til spilde. 

Det var første gang, jeg strikkede efter en opskrift på engelsk. Men det gik nemt og  smertefrit, da opskriften var ganske enkel. Jeg kunne godt tænke mig at prøve den igen og måske arbejde lidt mere mønster ind - måske et enkelt hulmønster. Og så kunne jeg godt tænke mig at flytte ind- og udtagningerne lidt, så kanterne bliver pænere. Men det må komme an på en prøve. 

Jeg brugte opskriften til Arlequin Shawl af Peggy Maxheim. Da jeg brugte nogle andre farver end i opskriften, er udfaldet ganske anderledes at se på. Men mit tørklæde fik også den rigtige fine form. Opskriften kan downloades på engelsk eller fransk - gratis selvfølgelig.

Tørklædet blev cirka 120 cm langt fra ende til anden. Og vejer jo lige under 100 gram, da jeg brugte næsten alt garnet. Tørklædet har en rigtig fin størrelse til at blive brugt som cykeltørklæde, var tilbagemeldingen. Det blev prøvet og de fine farver beundret med det samme.

Endnu mere garn, jeg ikke nænner at bruge...

I går hentede jeg pakken med garn fra Syslerigets Garnklub. Og det er sååååå fint! - og lækkert. 

Farverne er flotte. Og selv om de ikke er specielt gode til mig, vil de klæde min datter helt fantastisk! Så skal jeg bare finde ud af, hvad jeg skal strikke til hende. 

Jeg glæder mig allerede til næste måneds pakke fra garnklubben.

Hæklet babytæppe

 

Måske husker du, at jeg skrev indlægget "Er femte gang mon lykkens gang"? Det blev det. Lykkens gang, altså. Tæppet blev næsten helt perfekt. Og jeg blev lykkelig ... eller i hvert fald glad for resultatet, selv om et hækleprojekt jo nok ikke kan have afgørende betydning for, om jeg er lykkelig eller ej.

Tæppet blev lækkert. Og hvis jeg selv skulle have flere børn, ville jeg helt klart hækle sådan et tæppe til min næste guldklump. Nu bliver det så min kollegas første guldklump, der skal pakkes ind i tæppet, eller bruge det i sin barnevogn, eller hvad tæppet nu bliver brugt til.

Tæppet blev nemlig bestilt af min søde kollega, som er gravid og har termin i løbet af sommeren. Vi snakkede sammen om, hvordan hun forestillede sig tæppet. Der kom ord frem som enkelt og ensfarvet (gråt) men gerne sjovt at hækle og ikke helt kedeligt. Jeg researchede lidt på Pinterest og fandt blandt andre frem til dette blogindlæg hos LeeLeeKnits med opskrift på et tæppe, som vi begge syntes om. Min udfordring blev så, at jeg langt fra er vant til at hækle efter opskrifter på engelsk. Men i dette tilfælde viste det sig ganske nemt. 

Som så ofte før fulgte jeg ikke helt opskriften. Mit garn - og dermed også min hæklefasthed - var helt forskellige fra opskriften. Det resulterede i, at jeg havde en smule vanskeligheder med at ramme den rigtige størrelse, hvilket man kan læse om i mit tidligere indlæg, som jeg skrev, imens jeg var i gang med at hækle tæppet. Men opskriften var særdeles enkel og nem at følge. Jeg fulgte vejledningen til mønsteret - som ser meget mere kompliceret ud, end det viste sig at være - og den helt enkle kant i fastmasker. 

Tæppet vejer 736 gram og måler cirka 78 x 97 cm med kant. Jeg havde satset på 80 x 100 cm, så jeg kom tæt på. Og størrelsen og tæppet i det hele taget blev da også godtaget af min kollega i dag, da tæppet blev afleveret. Hun blev glad og sagde, at det var ligesom hun havde forestillet sig det. Så er jeg også godt tilfreds. 

Tæppet er hæklet i Drops Cotton Merino, som er et lækkert og blødt garn, som kan tåle at blive vasket. Det kan i øjeblikket købes hos Hobbi.dk og Rito.dk til kun kr. 21 per nøgle á 50 gram. Jeg betalte lidt mere, da jeg købte garnet, så det er en god pris i øjeblikket (overnstående links til de to webshops er affiliate links).

<Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg tjener en lille procentdel, hvis du køber noget igennem et af de links, som fører til køb. Tak, fordi du støtter mit arbejde med bloggen>

Jeg nænner ikke at bruge det

Kender du det? Dit nyest indkøbte garn er så lækkert, at du ikke nænner at bruge det. Du kan simpelthen ikke forpligte dig til at gå i gang med at kreere et stykke beklædning eller andet af garnet. Du kan ikke forpligte dig til et enkelt projekt, for hvad nu hvis du får lyst til at lave noget andet af det? Og hvad så, når du har strikket alt garnet op og ikke længere kan glæde dig til at gå i gang med at bruge det?

Jeg er i syv sind. Jeg kan ikke beslutte mig. Jeg har meldt mig ind i Syslerigets Garnklub og har modtaget første forsendelse. Garnet er mega lækkert superwash behandlet merino i en unik farve. Og netop forbi det er så unikt - tror jeg - kan jeg ikke beslutte mig.

Jeg tænker dog på at strikke et lækkert tørklæde/sjal til mig selv. Men da jeg kun har 100 gram, kan det ikke være alt for stort. Jeg skal i hvert fald strikke noget til mig selv denne gang. Dét har jeg besluttet!

Hvad ville du bruge 100 gram af det lækreste håndfarvede merino til?

Det smukkeste strømpegarn

I går så jeg det smukkeste strømpegarn, jeg nogensinde har set. Da jeg var inde i butikken og gramse, viste garnet sig også at være blødt og lækkert (det indeholder merino!) på trods af den diskrete glimmertråd.

Garnet fra Sysleriget er håndfarvet her i Aarhus. Jeg kendte det ikke i forvejen, men efter jeg kom hjem, researchede jeg lidt og fandt frem til Instagram profil (@sysleriget) og webshop tilhørende Malene Mortensen, fra hvis hjemmelaboratorium garnet kommer. Og nu tænker jeg, at jeg da bare er latterligt bagud, eftersom jeg ikke kendte garnet før. For det er vist ganske kendt på Instagram og sikkert også i blogland. Uanset det er jeg begejstret.

Eneste minus er prisen, som var på kr. 175 for 100 gr. af det specifikke garn, som jeg kiggede på. Der var da også noget lidt billigere. Men jeg er ikke oprørt. Man kan forvente at skulle betale noget for så smukt håndfarvet garn i denne luksuriøse kvalitet. Spørgsmålet er så, om man er villig til at betale de penge.

For mit vedkommende skulle jeg have et specifikt projekt i tankerne, før jeg gik ud og købte garnet. Så det ikke bare kommer til at ligge og fylde i lageret. Og jeg skulle strikke noget holdbart af garnet. Altså ikke et par strømper, som alligevel bliver slidt op efter en sæson, eller en barnetrøje, som ungen alligevel vokser ud af efter et halvt år. Det skulle nok være noget langtidsbrugbart til mig selv.

Og her er det, jeg tænker på Haruni sjalet, som jeg tidligere har strikket i to forskellige garner og farver - bare aldrig til mig selv. Jeg kan sagtens se det for mig i et af garnerne fra Sysleriget - selvfølgelig et garn med glimmer. Og se bare alle de fine farver på billedet her nedenfor.

Jeg fandt garnet i Garnkisten, som ligger i latinerkvarteret i Aarhus. Jeg kan ikke gå forbi butikken uden i det mindste at stoppe op og glo på udvalget i vinduet. Desuden er det en hyggelig butik med dejlig udstilling, hvor alt det lækre udvalg af garn kan nydes. Og vejledningen er både venlig og kyndig.  Og i går var jeg inde og gramse og fotografere og fik også kigget på et sjal, der var strikket i noget af garnet fra Sysleriget. Det var virkelig lækkert og blødt. Garnkisten har også en Instagram profil (@garnkisten) og webshop.