Kender du det? Dit nyest indkøbte garn er så lækkert, at du ikke nænner at bruge det. Du kan simpelthen ikke forpligte dig til at gå i gang med at kreere et stykke beklædning eller andet af garnet. Du kan ikke forpligte dig til et enkelt projekt, for hvad nu hvis du får lyst til at lave noget andet af det? Og hvad så, når du har strikket alt garnet op og ikke længere kan glæde dig til at gå i gang med at bruge det?
Jeg er i syv sind. Jeg kan ikke beslutte mig. Jeg har meldt mig ind i Syslerigets Garnklub og har modtaget første forsendelse. Garnet er mega lækkert superwash behandlet merino i en unik farve. Og netop forbi det er så unikt - tror jeg - kan jeg ikke beslutte mig.
Jeg tænker dog på at strikke et lækkert tørklæde/sjal til mig selv. Men da jeg kun har 100 gram, kan det ikke være alt for stort. Jeg skal i hvert fald strikke noget til mig selv denne gang. Dét har jeg besluttet!
Hvad ville du bruge 100 gram af det lækreste håndfarvede merino til?