Jeg var en tur i den lokale genbrugsbutik i formiddags. Dejligt vejr, og lige indenfor døren var der opsat et bord med ting til påske. Det kan man da kun blive i godt humør af, ikke?
Jeg fandt som sædvanlig nogle småting til børnene. Desuden kiggede jeg i hjørnet med sengelinned og fandt også et dynebetræk med et ret sødt mønster. Men jeg kunne bare ikke få mig til at købe det. Af en eller anden grund har jeg det underligt dårligt ved tanken om andre menneskers brugte sengetøj. Og så kom jeg til at tænke på alt det fine retrostof, jeg dagligt ser online, hvoraf en del jo er brugt sengelinned. Hvordan har I andre det med at bruge og sy i stoffet? Har I det som udgangspunkt godt ved tanken? Eller forsvinder ethvert ubehag måske, så snart det bliver vasket?
Jeg købte selvfølgelig nogle små krea-relaterede ting til mig selv. Syv gule, hæklede servietter - tænkte jeg først. Men hvad er de egentlig? Jeg tænker, de kan bruges på alle mulige måder f.eks. i forbindelse med borddækning til påske. De er rigtig fint hæklede og i et helt enkelt mønster.
Jeg faldt også for to små hæklede haner. De var fyldt med vat. Men jeg tænker, de nok er beregnet som æggevarmere. De kan lige indeholde et æg. Foruden at bruge dem hjemme vil de nok være et sjovt indslag i børnenes madpakker, når de har kogte æg med i børnehave.
Desuden snuppede jeg lige nogle gamle træbøjler, som i et fremtidigt projekt skal pyntes på en eller anden måde. Og desuden nogle små æg i flamingo, som jeg har tænkt mig at hækle eller strikke overtræk til, og derefter bruge som påskepynt.
Jeg er vild med Påsken, egentlig mest pga de dejlige farver, der kommer frem.
SvarSletDejlige ting, du har købt
Ja, de dejlige forårsfarver følger jo med påsken. Og smukke pasteller. Herhjemme er vi nok også ret vilde med chokoladeæggene ;)
SletHej Gudrun
SvarSletFandt billedet af æggevarmerhønsene ved en tilfældighed - min bedstemor hæklede mange af disse, var opskriften i et af de hæfter du købte - dengang i 2012?
Svar evt mig på mail: lyngbystrik (a) yahoo (.) co (.) uk
Mvh
Annette
Hej Anette. Nej, jeg fandt aldrig nogen opskrift på æggevarmerhønsene. Og jeg har heller ikke prøvet at hækle dem efter. Men sæde er de. 😊
Slet