Der er masser af forskellig strik - og lidt hækling - på min Instagram min Instagramfor tiden. Desværre får jeg ikke blogget ligeså meget, som jeg får strikket. Men sådan er det jo nogle gange.
De flerfarvede strømper, hvor jeg strikkede to ad gangen, fik en del opmærksomhed - likes og kommentarer. De er dog blevet trævlet op igen, da jeg kom til at mangle garn. Jeg har slået masker op til et nyt par, hvor jeg helt sikkert har nok garn.
Haruni-sjalet i rustfarvet uld er færdigt. Det er så fint, men skal blokkes, før jeg kan få taget nogle ordentlige billeder af det.
Oslohuerne har jeg allerede skrevet et indlæg omkring her på bloggen.
De pinkfarvede, hæklede grydelapper er færdige. De kommer muligvis til brug i mit eget køkken. Eller også kommer de i stakken, som jeg bruger som gaver og nogle gange også sælger fra.
De flerfarvede, strikkede skóleistar er også færdige. Jeg strikkede hele fire par, hvor jeg brugte én tråd grå sammen med rester i farveskiftende garn. De blev så fine.