Min datter strikker - igen

Hun har gjort det før og er så gået fra det igen. Men i går kom datteren endnu en gang og bad mig hjælpe hende i gang med et strikketøj - nok inspireret af, at både min mor og jeg sad i sofaen og strikkede. 

Hun lod sig ikke stoppe af fraktur ved håndled - gipsen kommer snart af - men kastede sig ud i det med en rest lækkert merino og nogle godt slidte - og rigtig dejlige - strømpepinde, som min mor fandt frem. Og hun så næsten rutineret ud, da hun først kom i gang. 

Resultatet er nogenlunde hæderligt (jeg har også strikket et par pinde for ligesom at få samling på maskerne). Men det vigtigste er, at hun ser ud til at have 'knækket koden', så hun nu kan sidde og hygge sig med strikketøjet. Så det ser ud til, at vi måske får endnu en strikker i familien.

Under strikketøjet ses et af mine gamle julebroderier. Det er mange år siden, jeg rigtig har broderet. Jeg har egentlig ofte lyst til at give mig i kast med det igen, men jeg kan ligesom ikke rigtig komme i gang. Men jeg håber, 2016 bliver det år, hvor jeg genoptager broderiet. 

Broderet bogmærke

Min datter kom for et stykke tid siden stolt hjem fra SFO med dette bogmærke, som hun selv har broderet til mig.

Farverne har hun valgt, da vi begge har en fælles kærlighed til regnbuefarver. Og hun har valgt at lave netop et bogmærke, da hun ved, at jeg elsker at læse.

Jeg bruger bogmærket flittigt og stolt, og lige nu ligger det i "Politi" af Jo Nesbø. 

Broderet pakkekalender

Min mor broderede denne pakkekalender til mig, da jeg selv var barn. Nu bliver den hvert år brugt til mine egne børn. Hver nat hænger nissen en ny pakke til hvert barn i det tilsvarende tal. Hos os kan der endnu ikke hænges pakker for hele december, da børnene - den på tre år - så ville have lidt for svært ved at styre sig. Det er så hyggeligt at stå op med dem hele december, og de er desuden meget nemmere at få ud af sengen end ellers - den lille sovetryne, min søn, sprang bostaveligt talt ud af sengen, da jeg huskede ham på pakken i morges.

Julebroderier

Får rigtig mange år siden - da jeg gik i gymnasiet - havde jeg en periode, hvor jeg broderede rigtig mange små korsstingsbroderier, især med julemotiver. Nogle havde forvildet sig ind i et skab i mit gamle værelse, og dem fandt min mor forleden og sendte til mig. Gensynet vakte glæde. Jeg havde tænkt mig at lave julekort af dem i år, men jeg har haft for travlt til at komme i gang endnu. Så jeg tror desværre ikke, det bliver til noget før næste år.

Jeg har fundet en gammel skat!

I aftes ryddede jeg ud i et skab, som i lang tid har været overfyldt. Og på nederste hylde i det inderste hjørne fandt jeg en pose med nogle af mine gamle krea-sager.

Sorte pailletter og orange silkebånd passer da lige til årstiden.

To og et halvt nøgle blå superwash uld kan jeg da godt strikke et par strømper ud af. Og gammelt færøsk uldgarn må jeg også kunne finde et projekt til.

Men jeg blev rigtig glad for at finde nogle af mine gamle broderier, broderigarn og- mønstre. De skal komme til sin ret denne jul - og til påske!

Og så fandt jeg nogle gamle strikkeopskrifter, som jeg havde samlet. Nogle af dem kan sagtens bruges, selv om de er mindst 20 år gamle.

Håndarbejde i skolen

Jeg har været på rov i skabene i mit gamle børneværelse og har fundet nogle af mine virkelig gamle kreationer.

Disse er helt tilbage fra folkeskolen. Tilbage fra dengang, hvor jeg ikke var særlig glad for håndarbejde. Bevares, jeg kunne strikke, og jeg strikkede også dukketøj en gang imellem. Men jeg var ikke ret glad for at skulle tvinges til at brodere disse sager.

Især de grønne dækkeservietter var kedelige at lave. Blonden er syet på i hånden - af mig selv, som dårligt nok var teenager dengang - i hvert fald delvist. Det er muligt, at jeg fik hjælp til at gøre arbejdet færdigt. Jeg husker, at jeg muligvis gik i 5. eller 6. klasse, men det kan have været lidt senere.

Det blå billede blev jeg ikke engang færdig med, og min mor blev nødt til at brodere det færdigt, så det kunne komme med på udstilling. Og så at tænke sig, at mine forældre blev nødt til at betale for indramningen!

Den røde dækkeserviet var noget sjovere at lave. Der skulle nemlig klippes i stoffet, så der opstod huller. Siden broderede jeg en ret flot pude i samme teknik, men den kan jeg ikke finde nu. Måske man skulle prøve at lave noget lignende igen snart?

Lad mig bare sige, at jeg efter skoletiden blev meget mere glad for håndarbejde. Nok især fordi jeg ikke længere blev tvunget til det og endda selv måtte bestemme, hvad jeg skulle lave.