tirsdag den 20. marts 2012

At blogge, når man er syg...

Hvordan gør I andre det?

Ja, det er jo ikke så svært at skrive et indlæg og udgive det. Men får I taget billeder? Tilrettelagt indlæg? Færdiggjort projekter?

Jeg har været syg i nogle dage nu, og heldigvis havde jeg nogle blogindlæg planlagt og klargjort i forvejen. Jeg havde ordnet billeder, skrevet og sat dem klar til at blive udgivet på et planlagt tidspunkt.

Men jeg får jo ikke færdiggjort nogle projekter. Så der er ikke meget spændende at skrive om. I aftes hæklede jeg et cover til min iphone, hvilket jeg lige kunne overkomme, imens jeg stenede på sofaen. Dagen før havde jeg lagt sidste hånd på min datters pink bluse. Heldigvis manglede der ikke så meget, så det kunne jeg også lige overkomme.

Men hvad gør I andre? Hvor mange indlæg klargør I i forvejen og udgiver på forudplanlagte tidspunkter, imens I selv er optaget af andre gøremål eller på anden måde indisponible?


Med venlig hilsen,

7 kommentarer:

  1. Hej Gudrun.
    Det er et godt spørgsmål.
    Nu har jeg kun blogget i 14 dage, så har ikke været i situationen endnu. Indtil videre har jeg nok at gøre med at beherske mig og ikke poste indlæg HELE tiden, som jeg ellers har lyst til :>.
    Men god idé at lade nogle kladder hvile, så man kan trække lidt på det, hvis man ikke får lavet noget.
    Men nu poster du jo et billedløst tankeindlæg. Og det er vel også ok en gang imellem :-) ?
    God bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har bemærket, at du laver mange indlæg. Og som læser er jeg jo rigtig glad for det. :)

      Jo, jeg synes, det er helt fint med et billedløst indlæg nogle gange. Især når det er relevant. Når jeg laver sådan ét indlæg, handler det som regel om det at blogge eller andet i den dur, og så lægger jeg lige en lille animeret signature i slutningen. Så er der jo ét eller andet at se på også.

      Slet
  2. Først og fremmest god bedring til dig! :)
    - og ros til din lille name-tag nederst i indlægget.

    Jeg har perioder uden indlæg på min blog. Sådan er det bare! Det skal ALDRIG blive en sur pligt. Andre dage har jeg rigtig mange (3-4) indlæg, der plager for at komme ud - og så gør jeg dem færdige og 'planlægger' dem.

    Tænker at det sommetider er helt OK at hænge et skilt på døren med 'kommer straks' eller 'lukket pga. sygdom/røveri/fere' osv. :-)
    /Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. For ros for min name-tag og for ønsker om god bedring. Faktisk har jeg ikke feber her til morgen, så det ser ud til, at jeg er i bedring. Hehe.

      Jeg er fuldstændig enig i, at det aldrig skal blive til en sur pligt at blogge. Det besluttede jeg allerede, da jeg oprettede bloggen. Den skulle jo bidrage til 'zen igennem hverdagskreativitet', og når kreativiteten bliver til en pligt, så er der ikke meget zen over det.

      Slet
  3. Jeg tilslutter mig det Liv skriver. En blog bliver ikke dårligere bare fordi der ikke kommer et indlæg hver dag. Man skal ikke stresse over det, så bliver det jo ikke ægte, ligesom man jo heller ikke skal producere en ny kreativ ting hver dag. Indlæg uden billederne kan sagtens være interessante. Så skriv når di har noget på hjerte og hold pause når du ikke har noget at dele - det er helt ok. Tak fordi du bragte emnet op. Rigtig god bedring

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. For ønsket om god bedring. Det går bedre nu.

      Og ja, jeg skriver, når jeg har noget på hjerte. Det kan enten være noget, jeg har lavet, eller bare noget krea-relateret (eller genbrugsrelateret, viser det sig), der optager tankerne. Eller noget om det at blogge.

      Slet
  4. Jeg tror egentlig, jeg også er nysgerrig efter at vide, hvordan I andre styrer jeres blogs mht, hvor ofte I udgiver noget, om I planlægger noget, hvilke regler I har for, hvad I vil skrive om osv.

    Min blog skulle være krearelateret (i meget bred forstand). Men jeg har opdaget, at der sniger sig en smule genbrugssnak og en smule 'denne ting kan jeg lide'-snak ind. Og så var der lige noget omkring børnene ved Fastelavn.

    Jeg har ikke sat mig nogen mål om, hvor ofte jeg skal skrive et indlæg. Dog er jeg klar over, at for at bevare læseres interesse, så skal der helst komme noget mindst et par gange om ugen, vil jeg tro.

    Og hvis der kommer for mange indlæg, så er der fare for, at nogle bliver overset? Eller hvordan er det? Jeg prøver i hvert fald at undgå mere end 2 indlæg hver dag. Men jeg kan sagtens skrive flere på en gang og så lave en planlagt udgivelse.

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...