søndag den 18. marts 2012

Pink bluse til min datter - Så er den der!

Jeps! Den er endelig færdig, den pink bluse til min datter. Den er en ganske lille smule for stor, men det gør ikke noget, for den kan godt bruges alligevel, og hun må gerne kunne bruge den i et stykke tid endnu. Hun var rigtig glad for den og stillede gerne op til billeder med det samme.

Opskriften er fra Kreativ Strik nr. 1, 2012.
Opskrift: 228 Pigebluse med flæser
Designer: Käthe Fog

Min datter er 5 år og bruger tøjstørrelse 110-116. Jeg strikkede blusen i str. 6 år.

Jeg har brugt et andet garn end i opskriften, og jeg strikker ret fast, så jeg var derfor nødt til at bruge tykkere pinde for at matche strikkefastheden (brugte pinde nr. 4½ istedet for 2½). Jeg har brugt lige under to nøgler af IceYarns Elk i farven Pink. Det er altså under 100 gr garn!

Blusen var ikke svær at strikke. Den var dog en lille smule besværlig at montere, da flæserne på ærmerne skulle syes ned i mellemrummet imellem ærmerne og kroppen (raglanærmer), men det løste jeg ved at sy dem på plads først, før jeg syede ærmerne på plads.

Designet er vældig enkelt, og den eneste finesse er sådan set flæserne på ærmerne. De gør hele forskellen, så det ikke bare er en helt almindelig bluse. Der er hæklet en lille, sød kant på flæserne til slut. Den er altså også umagen værd at tage med.

Selve garnet fandt jeg det en smule besværligt at arbejde med i starten, men jeg vænnede mig til det efterhånden. Dog var det ikke nemt at tælle pinde imellem ind og udtagninger, og jeg skulle lige vænne mig til at sy sammen i det også.




2 kommentarer:

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...