mandag den 13. februar 2012

At hækle rundt...

Jeg har i lang tid ønsket mig at kunne hækle en rund pude, men jeg kunne aldrig få styr på det der med udtagningerne, så det hæklede blev fladt og ikke bulede på alle mulige måder.

Heldigvis huskede jeg på google: 'hæklet rund pude' og fandt en dansk blog - Små mirakler - med en anvisning til, hvordan det kan gøres.

Det tog et par forsøg, jeg skulle lige justere lidt på min normale hæklefasthed og på antallet af stangmasker i den første omgang, men endelig er det lykkedes for mig. Ja ok, den er faktisk en lille smule ottekantet, men det kan jeg faktisk godt lide.

Det skal blive en pude til mine børns værelse, pigefarver på den ene side og drengefarver på den anden side. Er der nogen, der ved, hvor man kan købe gode men relativt billige runde sættepuder?


3 kommentarer:

  1. Hej Gudrun

    Måske i IKEA - de har mange slags puder og til billig penge ;-)

    Hilsen Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tjekkede Ikeas hjemmeside og fandt ikke nogen runde sættepuder / monteringspuder. Tjekkede nogle andre sider uden held, men fandt nogle til omkring 40 kr hos Stof2000. Så der må jeg vel lave en bestilling. Så er der bare fare for, at der ryger andre ting i kurven også...

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...