lørdag den 4. februar 2012

Krydderier...

Jeg har en svaghed for disse blandede krydderier fra Santa Maria, især nogle af varianterne. Elsker mango/curry i mine karry retter, orange/peber på kylling, lime/mint på fisk eller cacao/chili i chili con carne eller hjemmelavet chokoladekonfekt - og alle 4 på mange andre retter! Den lyserøde salt smager også godt ;)
Jeg går jo ind for genbrug, hvor det er muligt - og lækkert. Derfor er det dejligt, at det er nemt at fjerne etiketterne efter brug, sende glassene igennem opvaskemaskinen og så genbruge dem til krydderier, som jeg ellers køber i løs vægt. Derefter skriver jeg med en sort porcelænstusch, hvad glasset indeholder. Enkelt og nemt. Skriften holder til vask men kan fjernes igen, hvis det er nødvendigt (jeg blødgør det først med acetone og skraber det så af med f.eks. en kniv). Krydderier er smukke i sig selv, og de enkle glas med farvestrålende krydderier ser faktisk flotte ud på hylden i virkeligheden. Og igen er jeg til det lidt uregelmæssige i håndskreven tekst og forsøger ikke at få det til at se ud, som om det er professionelt produceret.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...