torsdag den 2. februar 2012

Biprodukt...

Da jeg hæklede sengetæppet til min datter, sad jeg efterfølgende med rigtig mange ender, der skulle hæftes. Normalt ville jeg bare smide de afklippede ender i affanldet. Men heldigvis ved jeg bedre nu.

Jeg har nemlig læst i og ladet mig inspirere af bogen 'Selvforsynende på 1. sal. Gør det selv - brug hvad du har' af Dorthe Chakravarty. Den er udgivet af Gyldendal i 2010. Mit eksemplar er fra bogklubben www.boligoglivsstil.dk. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen.

Forfatteren formår nemlig at se genbrugsguld i meget af det, der ellers bliver smidt ud som affald, biprodukt, for gammelt og slidt osv. Og hun foreslår at bruge små garnrester til bl.a. at fylde i nålepuder. Det kan godt være, jeg vil lave en nålepude på et tidspunkt. Men primært fik jeg den idé, at mine små garnender kan bruges til at fylde i de små hæklede figurer, som jeg har tænkt mig at gå i gang med at lave - og lære at lave - en gang i den nærmeste fremtid. Måske sådan en figur ville blive en god nålepude?





2 kommentarer:

  1. Tak for tippet - det var en rigtig god ide - der er da ikke nogen grund til at smide noget ud, der kan bruges senere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Og hvis man strikker eller især hækler meget, kan det hurtigt blive til mange ender...

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...