lørdag den 18. januar 2014

Til Mig Selv - Februar 2014

Julie fra Krea Krumspring har sat gang i et tema for februar måned, hvor vi gerne skulle få lavet noget til os selv efter at have brugt det meste af tiden før jul på at lave gaver til andre. Jeg kender det godt, jeg får strikket og hæklet en masse til andre - især til min datter - og det er ikke kun i tiden op til jul. Samtidig får jeg sjældent rigtig gang i noget til mig selv. Det vil jeg lave om på i februar!


Tilføjelse

To nysgerrige og kloge kvinder har i kommentarerne spurgt, hvad jeg så har tænkt mig at lave til mig selv. Mon jeg var bange for at forpligte mig, da jeg ikke skrev noget om det i første omgang? Men de har jo ret, jeg skulle have delt nogle af mine tanker om, hvad jeg så ville lave.

Jeg har i et stykke tid gået og haft lyst til at lave en lang cardigan til mig selv. Egentlig har jeg tænkt på at strikke en enkel men hyggelig ting, nærmest til at putte mig ind i. Men det kunne også gå hen og blive en noget mere udfordrende strik med strukturmønstre eller snoninger, som jeg ikke rigtig har strikket i lang tid, men som jeg er vild med at strikke.

Den sidste uges tid har jeg tænkt på pulsvarmere eller deciderede armvarmere, da jeg synes, den vinterfrakke, som jeg bruger mest, har lidt løse ærmer, som tillader kulden at kravle op ad armene. Et par flotte armvarmere - eller måske lange handsker eller vanter - ville være dejlige på de rigtig kolde dage. Måske med en hue, der passer til.

Sidste vinter strikkede jeg desuden et tørklæde, som jeg i første omgang var rigtig glad for. Men sidenhen har jeg ikke brugt det særlig meget, da jeg ikke var helt rigtigt alligevel. Jeg er glad for garnet og farverne men ikke helt for formen på tørklædet, så jeg har tænkte nogle tanker om at lave det om eller måske endda at trævle op og strikke om. Men det bliver ikke helt nemt, da garnet er kidmohair...

3 kommentarer:

  1. Sikke en god udfordring! Du har ret i, at man oftere producerer til andre end en selv. Hvad skal dit projekt være?

    SvarSlet
  2. Det lyder som en rigtig god plan. Jeg har selv haft det lidt på samme måde. Men jeg er gået i gang allerede i januar og har tænkt mig at fortsætte de gode toner. Jeg er lige som Anita rigtig nysgerrig på, hvad dit projekt skal være? :)

    SvarSlet
  3. Jeg burde allerede have skrevet noget om, hvad jeg har tænkt mig at lave til mig selv. Så jeg redigerer lige det oprindelige indlæg og skriver noget om det ;)

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...