lørdag den 25. januar 2014

Quilling



Min søster er begyndt at quille, og det kommer der virkelig nogle flotte ting ud af. Forleden dag modtog vi en pakke med posten, som indeholdt disse fine ting til børnene og mig selv. En drage til vores søn på 4 år, en sommerfugl til vores datter på 7 og fire smukke engle til mig. Børnene blev vilde med motiverne, som selvfølgelig skal op og hænge i deres værelser - nu, hvor jeg har fotograferet dem. Jeg selv er rigtig glad for engle, og selvfølgelig endnu mere en almindeligt glad for disse smukke engle, som min søster har lavet til mig.

Pakken var sendt fra Færøerne til Danmark før jul men blev forsinket i posten, og motiverne var ment som julegaver. Heldigvis var børnenes ikke 'julede', så de kan bruges med det samme. Og jeg kan godt vente med at bruge englene indtil næste jul. Indtil videre går jeg bare og kigger på dem i nogle dage, før jeg forsigtigt pakker dem ned sammen med resten af julepynten.

Quiller du? Jeg har endnu ikke lært det, men når jeg ser alle de flotte ting, min søster laver, så får jeg lyst til at lære det.


2 kommentarer:

  1. For et stykke tid siden kunne man købe quilling redskaber i Netto og her kunne man også få en gratis bog med de mest grundlæggende teknikker. Jeg fik reddet mig bogen, men har ikke kigget nærmere på den siden. Det kunne da være, at jeg skulle finde den frem efter at have set de skønne ting, din søster har fået lavet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det husker jeg godt. Det var i oktober. Min mor og jeg købte nemlig noget papir til min søster, samt fik fat i bogen til hende. Men hun bruger vist også nettet samt diverse blade til inspiration. Hun lavede virkelig mange flotte ting til jul. Og jeg tror også, hun sælger af dem.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...