lørdag den 14. december 2013

Moves - iPhone app

De sidste uger har jeg brugt en iPhone app, som jeg gerne vil anbefale. Moves, hedder den, og den tracker mine bevægelser.


Den tæller bl.a. skridt, og den fungerer langt bedre end de skridttællere, som jeg brugte for nogle år siden. Jeg skal bare have telefonen på mig - f.eks. i lommen eller tasken, så tracker den mine bevægelser. Jeg har den dog ikke på mig, når jeg er hjemme, så Moves tæller ikke, hvor meget jeg bevæger mig herhjemme. Alligevel har jeg fundet ud af, at jeg faktisk mange dage kommer op over de anbefalede 10.000 skridt. Og det er jo dejligt at vide. Desuden har jeg slået rekorden, som fremgår af billedet. :)

Moves skelner selv imellem gang, løb, transport osv. For mig har det fungeret godt indtil videre. Jeg løber dog ikke så meget og cykler heller ikke.


Til gengæld har jeg tastet alder, højde og vægt ind, og så fortæller Moves mig, hvor langt jeg er gået, i hvor lang tid jeg har gået, og hvor mange kalorier, jeg har brændt!

Desuden kan jeg se på et kort, hvor jeg har været. Man bruger faktisk en hel del skridt på at vandre fra Bruuns Galleri og ned ad gågaden til Klostertorv.


2 kommentarer:

  1. Se det var smart. Om ikke andet så kan du stalke dig selv ;)
    Jeg tror ikke jeg må have min telefon på mig på mit arbejde. Jeg har lige fået nyt job, og jeg er tandklinikassistent. Så det går ikke den ringer eller brummer ind i ørerne på pateinterne. Men jeg kunne da klart bruge den i fritiden. Så tak for tippet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha! Ja, jeg kan holde øje med, hvor jeg nu har været, hvis jeg skulle glemme det eller forsøge at holde det hemmeligt for mig selv ;) Jeg har gerne tlf på mig på arbejdet, selv om jeg ikke bruger den. Den ligger bare i lommen. Men den forstyrrer heller ikke nogen dér. Dine patienter kunne jo godt blive lidt forstyrret :)

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...