fredag den 28. december 2012

Julegave # 4

Disse huer strikkede jeg to af, til min fætters to sønner på 7 og 8 år - den yngste af dem er min gudsøn.
 
Jeg valgte at bruge almindeligt bomuldsgarn fra lageret. Huerne er nok ikke specielt varme, men det er ok, de blev mest strikket for at være lidt sjove. De kaldes 'balaklava' ifølge opskriften, eller bankrøverhuer. Særdeles nemme at strikke, idét det stort set bare er et rør i rib med hul til øjne. Jeg modificerede opskriften en lille smule.
 
Opskriften er fra Lena Blidells bog 'Strikketøj', som jeg har lånt på biblioteket. Den er fuld af sjove og nemme opskrifter, som er velegnede til unge og uøvede strikkere, samt til os ældre og mere øvede, som bare vil strikke noget nemt, hurtigt og sjovt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...