Kreativt værksted i vores nye Bydelshus

Vi har for nylig fået et nyt, flot Bydelshus med masser af muligheder for socialt samvær og hygge. Onsdag aften laver Gitte lækker mad, som man - for ikke ret mange penge - enten kan nye i fællesskabet i huset eller tage med hjem. Og bagefter er der syning i det kreative værksted. Tøjsyningen startede op i sidste uge. Et par af mine veninder var vældig begejstrede, så jeg ville også være med. Og det var jeg for første gang i aftes.

Tavlen bød os velkommen. Børnene havde vist også tegnet lidt.

Jeg tog børnene med, og de fik lov til at hygge med et par andre børn, imens jeg indsnusede atmosfæren. Jeg havde nemlig ikke noget sytøj med, da vi kom lige fra et andet ærinde og ikke var hjemme først. Og helt ærligt, jeg ved slet ikke, om jeg alligevel kunne have syet noget. Der var overvældende mange deltagere, så der var køer ved symaskinerne. Så jeg nød en kop kaffe, børnene fik lidt sodavand, og så hyggesnakkede jeg og nød stemningen.

Allerede nu er der snak blandt de frivillige i Bydelshuset om, at aktiviteten måske skal flytte fra det lille lokale til et større. Og der er flere symaskiner på vej, så flere kan komme til, og ventetiden forhåbentlig bliver kortere. Indtil da må man komme hinanden ved, imens man kan nye godt af Anns kyndige vejledning.

Kyndig vejldning.

Bord til at tegne mønstre og klippe stof.

Man kan også tage sin egen symaskine med og stille den ind i tilstødende lokale.

Børnene spillede brætspil og kort - indtil de blev lidt for vilde og fik lov til at lege udenfor.

Tak til Jannie Mølgaard for lån af nogle af billederne. Og tak fordi du (næsten) lokkede mig med. Besøg Bydelshusets facebookside ved at klikke her.

De seneste 9 - på Instagram

Ingen strik eller hækling! Ja, det er lykkedes mig at poste 9 billeder på Instagram uden strik eller hækling - eller garn på anden vis. Utroligt, men det viser selvfølgelig bare, at jeg har været optaget af andre ting. 

Forrige weekend tilbragte jeg og børnene to dage i Sabro Rideklub, hvor der var stævne. Den ene dag nåede manden også at være med. Børnene fik lov til at hilse på mange af hestene, og de var vældig glade for Robbie med de blå øjne.

I fredags brækkede datteren armen ved at falde ned fra et legetårn i skoletiden. Begge knogler i underarmen er brækket, tæt på håndleddet. Hun blev opereret i fuld narkose og indlagt på Århus Sygehus og Universitetshospital (som det så mundret hedder). Jeg var indlagt sammen med hende. Fantastisk personale - det syntes min datter også. Men vi var glade for at komme hjem efter kun én nat. Datteren har været i skole igen som normalt denne uge og klarer sig forrygende. Hun skal bare have lidt smertestillende en gang imellem.

Så var der tre dage med undervisning i Low Arousal på arbejdet (jeg arbejder i socialpsykiatri). På vores borde lå diverse legetøj til at holde vores hænder beskæftiget, så vi bedre kunne fokusere, imens vi blev klogere. Jeg fandt ud af, at det stadig ligger i hænderne, hvordan man laver forskellige figurer med en Rubiks twist. Sjovt!

Og så var der en fin rose, som datteren fik, efter at have gået modeshow i SFO. Rattet på min bil, som jeg købte i november og stadig glæder mig over hver dag. Og to konkurrencer - fra Rice og DrOetker.

Besøg min Instagram profil på @gudrunjac

Indlagt uden strik

Det føltes nærmest som at være INDSAT, da jeg var nødt til at tilbringe over et døgn på Kirurgisk Børneafsnit på Aarhus Universitetshospital helt uden at strikke eller hækle. Men jeg overlevede. Og det gjorde min datter også. Og det handlede jo om hende, så det var lige meget, at jeg glemte at bede manden komme med noget strikketøj, da han hentede vores tandbørster og skiftetøj. 

Datteren faldt fredag ned fra et højt legetårn i skolegården. Dette resulterede i, at begge knogler i underarmen brækkede, tæt på håndleddet. Hun kom i fuld narkose for at få det ordnet, og de var nødt til at sætte noget metal ind for at stabilisere knoglerne. Det var en hård omgang, men nu er humøret godt igen. Vi kom hjem for et døgn siden, og hun har allerede været til en fødselsdagsfest samt har vist gipsen frem til de fleste af veninderne.

Nu mener jeg så, at ud over legetøj og læsestof, måtte man godt sørge for lidt strikkepinde og garn på alle hospitalsafdelinger og venteværelser. Vi er nogle, der tackler forskrækkelser, bekymringer og ventetid langt bedre, når vi kan holde vores hænder beskæftiget med noget fornuftigt. For eksempel kunne man lægge en simpel opskrift frem til en strikket firkant samt passende garn og pinde, og så kunne alle vi bekymrede strikke tæpper til velgørenhed på den måde. Så kom der da noget ud af al den ventetid.

Ét sted har jeg oplevet, at der på denne måde var tænkt på de strikkede, som uheldigvis ikke havde deres eget strik med. Det var på det færøske patienthotel tilknyttet Rigshospitalet, som jeg besøgte sidste år. De fleste færøske kvinder sætter nemlig pris på at få mulighed for at slå nogle masker op og skabe noget nyttigt og smukt. Foruden at dulme nerverne med de gentagne bevægelser og tankerne på opskriften. 

Hvordan ordner jeg det?

Min søn leger - som så mange 5-årige drenge - ret vildt, og det slider på tøjet. Disse næsten helt nye jeans har fået et stort hul på knæet (heldigvis fik min søn bare et almindeligt sår på knæet, som nu er næsten helet).

Nu er problemet, hvordan jeg ordner hullet i bukserne? Det er for stort til bare at smække en lap på. Og buksebenet er simpelthen for smalt til, at symaskinen kan komme ind i det. Så hvad gør jeg?

Ja, jeg ved det. Hvis han var teenager, ville det være totalt sejt med hullede bukser. Men han er stadig kun 5 år, og jeg vil gerne have, at han ser nogenlunde præsentabel ud. Og bukserne sidder så fint på ham og er næsten nye, så det er synd at smide dem ud.

Bagagerumsmarked

I weekenden samlede vi nogle ting sammen, som vi ikke længere bruger herhjemme, og lavede en stand på det lokale bagagerumsmarked sammen med datteren. Vi havde især brugt børnetøj, fejlkøbte sko, bøger og brugt legetøj med. Desuden tog jeg nogle af mine hæklede og strikkede ting med.

Jeg har tidligere haft en stand på samme marked sammen med en veninde, hvor jeg solgte en hel del. Mest børnetøj og bøger, hvorfor jeg også have disse ting med i weekenden. Og det var de samme ting, der solgte denne gang, samt sko. Men salget var godt nok sløvt. I det hele taget var der ikke mange kunder, og jeg hørte flere andre klage over sløvt salg. Jeg fik helt klart det indtryk, at hvis prisen kom op over ganske få kroner, så ville man ikke købe.

Heldigvis var det alligevel en hyggelig dag, for vi havde en stand ved siden af en bekendt, og vi fik bragt kaffe og mad ud, og familiemedlemmer kom og gik, så vi kedede os ikke. Og jeg er da heller ikke helt afskrækket fra at prøve lykken en anden gang, for jeg tjente i det mindste mine penge ind igen, som jeg havde betalt for standen. Til gengæld brugte mine børn mere i andre stande, end jeg havde i overskud, så i sidste ende var der ikke noget tjent. Andet end en hyggelig dag og nogle erfaringer, som jeg måske kan bruge en anden gang.

Jeg solgte ikke nogen af mine hjemmelavede ting. Flere var ovre og kigge og sagde, at det så flot ud. Men priserne var for høje. Jeg mener, de var vildt lave! Nu var det her et bagegarumsmarked, så det var som sådan ikke gearet til salg af hjemmelavede ting. Dette vidste jeg godt på forhånd. Men jeg havde alligevel nogle ting med, for hvis nu der kom den rigtige kunde forbi. Jeg har selv købt nogle hæklede ting på samme marked for et par år siden. Nogle hæklede kurve, som jeg var nødt til at købe, netop fordi de var så fint lavet. De var vildt billige! Og jeg ville have betalt en del mere for dem, hvis det var i en butik. Men jeg går ud fra, som jeg også var inde på tidligere, at på et sådant marked vil de fleste kun købe rørende billigt.

Har du gjort dig nogle erfaringer med salg af dine hjemmelavede ting på markeder? Bagagerumsmarkeder eller loppemarkeder? Måske salget er bedre på julemarkeder eller markeder for kunsthåndværk? Jeg har det indtryk, at sidstnævnte er mere højt profilerede og derfor får flere kunder, som også er villige til at betale. Og det giver jo fuldstændig mening, at originale, unikke, håndlavede varer, koster mere end almindeligt genbrug. Men er det alligevel lykkedes dig at sælge på de små markeder? Og vil du dele nogle erfaringer?

Datteren kreerer

Min datter er ret opfindsom og kreativ. Dette får jeg altid at vide til skole-hjem samtaler. Og det samme fortæller de i hendes SFO. Hun har frem for alt en god fantasi. Og det giver udslag i, at hun bygger diverse ting, tegner, limer, sammensætter osv.

På det sidste har hun koncentreret sig om de dersens små elastikker. Hvad er det nu, de hedder? Jeg mener, hendes elastikker og væv hedder en Rainbow Loom. Jeg købte udstyret til hende, da hun var helt vild med at lave armbånd med de små elastikker i sommerferien. Hun brugte timevis sammen med vennerne hver eftermiddag på legepladsen, hvor de lavede armbånd og andre smykker til hinanden - og os forældre.

Dog var det som om interessen dalede, da ferien var forbi. Men her på det sidste har hun taget tråden op igen.

Nu går det ud på at lave grimer og benvarmere til Schleich heste. Hun har ranet alle lillebrors heste og udstiller i hendes værelse, hvis ikke de lige står i kø for at få nyt udstyr. Snakken går om at lave en saddel, og hun gjorde nogle forsøg i går, men det gik ikke helt. Så det er under udarbejdelse.

I dag fik jeg så også en neongul ring til at trøste mig med, da jeg stadig er syg. Sød pige. :)

Broderet bogmærke

Min datter kom for et stykke tid siden stolt hjem fra SFO med dette bogmærke, som hun selv har broderet til mig.

Farverne har hun valgt, da vi begge har en fælles kærlighed til regnbuefarver. Og hun har valgt at lave netop et bogmærke, da hun ved, at jeg elsker at læse.

Jeg bruger bogmærket flittigt og stolt, og lige nu ligger det i "Politi" af Jo Nesbø. 

Omma har strikket

I går kom denne fantastiske trøje med posten. Den er til min søn, som lige er blevet 5 år. Det er min mor, der har strikket og sendt trøjen fra Færøerne til Århus. Jeg mener, hun sagde, den er strikket i Navia Duo.

Jeg synes, det enkle mønster og farvesammensætningen er smuk. Desuden har trøjen en god pasform, som giver en 'sej stor dreng' silhuet, og ikke 'baby nuttet', som min søn helt klart mener, han er vokset fra.

Min søn synes, trøjen er flot, men den klør lidt. Så han kommer til at bruge den til vinter med langærmet bomuldsbluse indenunder - eller på gode efterårsdage uden jakke udenpå. For den er i ren og lækker uld, så den varmer godt.

"Takk fyri, Omma", siger vi herfra. Lounes vil ikke stille op til billeder, da han har travlt med at lege med nogle Ninja Turtles, siger han.

Fastelavn 2014 - Min datters kostume: Wonder Woman

Lad mig bare sige det med det samme, jeg har IKKE kreeret min datters kostume i år. Det er købt på eBay.

Min datter lagde ud med tre mulige valg (som jeg synes er ret seje):

1. Willy Wonka fra 'Charlie og chokoladefabrikken, på grund af den seje stok og den flotte hat og frakke (og den sjove film)
2. Den Sorte Svane fra balletten 'Svanesøen', fordi hun danser ballet og holder af netop den historie (og lidt inspireret af Belladotte)
3. Wonder Woman, fordi hun er en sej superhelt i egen ret og ikke bare en kopi af en mandlig superhelt (som Spidergirl og Supergirl, som man kan købe kostumer til i legetøjsbutikkerne)

Hvis hun til slut havde valgt Willy Wonka, havde jeg nok haft problemer. Jeg kan ikke sy!

Den sorte svane ville ikke være noget problem, for hun har allerede den sejeste sorte balletdragt med seriøst struttende skørt. Så ville det have været et spørgsmål om at tilsætte hårpynt, fjer og andre sorte eller glitrende detaljer. Balletgearet er der styr på!

I sidste ende valgte hun Wonder Woman. Og så var det et spørgsmål om at finde kostumet på eBay, da det ikke findes i de gængse legetøjsbutikker i Danmark. Vi fandt det til en rimelig pris i England. Leveringen tog få dage. Og så viste kostumet sig at være i lidt bedre kvalitet, end kostumer vi tidligere har købt.

Smuk var hun, da hun drog afsted til fastelavnsfest fredag morgen. Med sminke og silkeblødt hår og god styr på tøjet.

Billedet blev taget, da jeg hentede hende fredag eftermiddag. Stadig smuk. Men noget mere forpjusket efter en hel dags leg, og nogle dele af kostumet (håndledsbeskyttere og overtræksstøvler) var taget af, da de havde hæmmet hendes leg. 

I sidste ende var datteren glad for valget af Wonder Woman. Bedste veninden var Supergirl, så de havde leget superhelte sammen hele dagen. Og det passede hende udmærket, at der ikke var andre i samme kostume.

Dog havde mange af børnene ikke genkendt Wonder Woman, så hun skulle forklare sin superhelt for dem. Men det passede hende vist udmærket at få den taletid - og den opmærksomhed. 

Fastelavn 2014 - Min søns kostume: TYV

Min søn nægter at være Spiderman i år til fastelavn. Han var Spiderman sidste år og sagde også for et par måneder siden, at det ville han være igen i år. Han fik i efteråret et Spiderman kostume fra H&M, som har vist sig at være i langt bedre kvalitet end de sædvanlige kostumer fra legetøjsbutikkerne. 

Men nej! Han er nu hoppet officielt af Spiderman-bølgen og har valgt IKKE at være en af de 10-15 Spidermans i børnehaven i år. Hvilket jeg egentlig applauderer. Mine børn må gerne gå deres egne veje og ikke bare følge med strømmen.

Men nu kommer vi så til hans tilvalg. Han vil være skurk! Nærmere betegnet TYV! Den måtte jeg så lige sluge - og gav mig så i gang med at designe en indbrudstyv. Det er ikke svært. Jeg låner udtrykket fra The Sims spillene og klæder ham i sorte bukser, sko og handsker og en stribet bluse. Desuden har jeg købt en sort øjenmaske. Den var ikke nem at opdrive i år. Jeg skulle i Pariserhuset i Jægergårdsgade, hvor jeg gav 15-20kr for den (jeg har siden set lignende masker i Panduro Hobby til nogenlunde samme pris). I legetøjsbutikkerne var der øjenmasker i alle mulige andre farver.

Prikken over i'et er den lettere uhyggelige balaklava (bankrøverhue), som jeg har strikket i sort bomuld fra Søstrene Grene. Han bliver panisk, hvis huen klør, så bomuld er perfekt til formålet. Når han har huen trukket ned, kan man kun se hans øjne. Men han kan også rulle den op og bruge den som en almindelige hue og så tage masken på, hvis han skulle få lyst. 

Huen er inspireret af en mere munter udgave, som jeg strikkede forrige jul i gave til min fætters sønner. Denne gang har jeg ikke brugt opskrift men bare lavet min egen version. Der er stikket 2 ret, 2 vrang hele vejen, med et kighul lavet på nemmeste vist over ca. 1/3 af maskerne. I toppen har jeg taget ind et par gange, før jeg lagde alle masker over på tråden og strammede til. Jeg strikkede på pinde nr. 3½ og brugte lidt over et nøgle af garnet.

Normalt har jeg ikke noget imod at købe børnenes fastelavnskostumer. De er dyre og i forfærdelig kvalitet. Men børnene bliver glade, og jeg kan endnu ikke sy. Så løsningen er perfekt. Men det er da dejligt også at få lov til at kreere noget til kostumet.

Min datter er heller ikke altid helt traditionel i sine valg. Men det skal jeg nok skrive noget om på et andet tidspunkt.

Hvordan har du det med dine børns valg af udklædning? Blander du dig eller må de selv vælge? Laver du/I dragterne, eller bliver de købt?

Ny opslagstavle med washi-tape

For et stykke tid siden købte jeg en helt almindelig opslagstavle af kork med træramme i den lokale genbrugsbutik. Det er vist en model, der stammer fra IKEA, men nu fik jeg den endnu billigere og i perfekt stand - faktisk var den stadig indpakket. Den er bare kedelig (!), især når den nu skal bruges i min 7-årige datters værelse.

Jeg havde tænkt mig at male tavlen, men nu var den allerede blevet taget i brug af datteren, så det trak ud. I går hjalp jeg hende med at rydde op på hendes skrivebord, og så fik jeg lige den idé, at jeg kunne prøve at dekorere tavlen med washi-tape. Og det viste sig at være en succes.

Jeg brugte en washi-tape, som jeg har købt i Bilka. Den er smal og føles en smule mere plastik-agtig, end washi-tape normalt gør. Men til dette formål var den perfekt. Og min datter er glad for mønsteret og farverne, som passer godt til hendes værelse.

Først tog vi tavlen ned og fjernede alt rod på den. Og så var det bare at gå i gang med at tape og klippe lidt til i hjørnerne. Det tog sådan cirka 2-3 minutter, før det hele var på plads igen! Datteren er glad for resultatet, så det er jeg også.

Imens jeg ryddede op på skrivebordet, indrettede datteren et lille soveværelse til sine build-a-bears ved siden af skrivebordet. Det var med seng, natbord, billeder og pynt. Ninka har sovet der i nat, og hun var godt tilfreds med det nye værelse.

Jeg undskylder for billedernes dårlige kvalitet. Endnu en gang havde jeg fat i iphone uden blitz. Billederne blev faktisk endnu værre med blitz.

Hue og tørklæde til Build-a-Bear

Her i starten af januar skulle min datter til fødselsdagsfest hos en af pigerne fra klassen. Der skal selvfølgelig en lille gave med, og da gavebudgettet ikke er det største (30 kr blev det besluttet på forældremøde), har jeg nogle gange valgt at strikke noget bamsetøj i stedet for at gå ud og købe nogle småting.

De fleste af pigerne fra klassen er glade for deres Build-a-Bears og har dem med i skole om fredagen, når de må have legetøj med, foruden at de leger med dem, når de er hjemme og lege hos hinanden. Så min datter ved lige nøjagtig, hvilke af pigerne, der ville sætte pris på noget tilbehør til bamsen.

Jeg har flere gange haft fat i nogle garnrester af akryl- eller strømpegarn for at strikke huer med huller til ørene, da mange af pigerne har kaninbamser. Denne gang blev det dog til en almindelig hue med tilhørende tørklæde. Modtageren var rigtig glad, fortalte min datter.

Kæmpestor hæklet oldemorfirkant

Endelig er den færdig! Eller ja, jeg har i hvert fald besluttet, at nu må den komme i brug. I princippet kan jeg jo altid hækle en omgang mere, så hvem ved, om den nogensinde bliver færdig....

Jeg taler om den store oldemorfirkant i røde og lyserøde nuancer, som jeg begyndte at hækle på i sommers. Jeg sad bare med nogle rester bomuldsgarn og legede lidt med pink og lyserød, og pludselig voksede der en oldemorfirkant frem - og den blev bare større og større.

Til at begynde med tænkte jeg, at den kunne blive et fint tæppe til min datters bamser. Men den blev ved med at vokse, så den blev for stor til bamserne. Nu er den på størrelse med en lille plaid, og man kan sagtens sidde med den over benene i sofaen og hygge.

Børnene har inddraget den i deres leg, som det også fremgår af billedet, hvor de havde gang i mange forskellige dyr samt kæmpe oldemorfirkant på køkkenbordet. Og jeg tror, at den nok flytter ind i min datters værelse. Og så må hun selv bestemme, om den bliver brugt til bamser eller til piger.

Jeg har hæklet en helt klassisk oldemorfirkant, hvor jeg har skiftet farve for hver omgang. I starten gjorde jeg det på den 'gamle' måde, hvor man skifter garn og derefter hækler tre luftmasker som erstatning for en stangmaske i starten af den nye omgang. Men det giver altså ikke så godt et resultat. Så efterhånden lærte jeg at hækle en stående stangmaske og helt undlade de tre luftmasker. Og i de sidste omgange kan man næsten ikke se, hvor omgangen begynder/slutter. Det ser rigtig fint ud. Og det er helt klart en fremgangsmåde, jeg vil benytte mig af i fremtiden.

Jeg har brugt bomuldsgarn. Jeg startede med rester og valgte helt tilfældige farver. Enester krav var, at der skulle skiftes farve for hver omgang. Efterhånden som omgangene blev længere hentede jeg også nye garnnøgler fra lageret. Og jeg har købt ét eller højst to nøgler for variationens skyld.

Oldemorfirkanten måler ca. 105 x 105 cm. Og den vejer 495 gram. Den er hæklet i rent bomuld. Og dog, muligvis var nogle af de ganske små rester uden banderoler bomuld blandet med akryl.

Så blev der bagt!

Jeg har indtil videre ikke haft meget tid til julebagning her i december. Men nu har jeg fri helt indtil julenat. Og i dag fik jeg endelig gang i småkagedej og royal icing sammen med børnene.

De gik højt op i at udvælge de rigtige udstiksforme, stikke småkagerne ud og pynte med glasur i forskellige farver.

Washi-tape & dåser

Min søn på 4 år har fået nye farveblyanter i pakkekalenderen. Dermed er der opstået et behov for opbevaring. Han har set de dåser, jeg tidligere har pyntet til hans søster, og har udtrykt ønske om at få noget lignende.

Så i aftes fandt jeg min samling af washi-tape og nogle rengjorte konservesdåser frem, og så gik vi i gang.

Først farvekoordinerede han. Den første dåse var med overvejende blå mønstre og den næste med overvejende grønne mønstre. Men med den tredje dåse gik han helt amok med mønstrene. Han valgte al tapen selv - imens jeg lavede klisterarbejdet - og han er godt tilfreds med resultatet, siger han.

1. december - Kalenderlys

Datteren på 7 år fik i dag lov til at lave en lille dekoration til vores kalenderlys. Jeg hjalp med at lægge ler i den lille potte og sætte lyset godt fast. Ellers har hun lavet det helt selv, og jeg har med vilje ikke blandet mig i noget.

Datteren er stolt af resultatet, og jeg er stolt af hende. Lyset skal tændes første gang, når vi lige om lidt spiser aftensmad.

Jeg har valgt et tyndt kalenderlys i år for at sikre mig, at vi kan nå at få det brændt. Nogle år med tykke lys, er de slet ikke blevet brændt ned. Og da jeg ikke synes, det er ret charmerende at brænde nummer 17 juleaften, har jeg gjort noget ved det i år. 

Hvornår tænder I normalt jeres kalenderlys?

Jeg sætter meget pris på den måde, min mor altid plejede at tænde kalenderlyset på morgenbordet. Den dejlige nedtælling til jul gjorde det i barndommen hyggeligere at stå op på de kolde - og mørke! - færøske vintermorgener.

Jeg fører gerne denne enkle tradition videre i min egen lille familie her i Danmark. I dag kommer vi dog først i gang til aften, da min datter først skulle lave dekorationen. 

Piger & perler

Min datter havde en veninde til aftensmad i aftes samt til overnatning. De er begge søde piger med masser af fut i men også vældig fantasifulde og kreative. De tegner ofte sammen. Men i aftes kastede de sig iver perlepladerne - efter sengetid! Det blev til to små plader, hvor de lavede én hver, og en stor plade, som de lavede i fællesskab. Jeg synes, den store er SÅ fin. Desværre må jeg ikke få den, da den er lavet til deres klasselærer. Heldige hende, siger jeg bare!

Græskar-fjæs

Min datter var i går på besøg hos sin venindes mormor. Hun havde hygget sig rigtig meget. Blandt andet havde de skåret græskar til Halloween. Hendes allerførste græskar, som hun stolt har gjort færdigt og vist frem her til aften.

Selvportræt

Min dejlige 7-årige datter har ligesom alle andre i hendes klasse lavet et selvportræt. Alle de flotte portrætter hænger nu på række i klasseværelset. Jeg synes, min datters er virkelig vellykket, for det ligner hende faktisk. Det er nemlig lykkedes hende at gengive nogle specielle træk som f.eks. ansigtsformen. Hun er selv glad for portrættet, hvilket jeg godt kan forstå.

Hvalpe og indianere

Både i SFO og i børnehaven havde pædagogerne i går været kreative. Og børnene var glade.

Min datter havde fået ansigtsmaling og lignede en lille hvalp. Hun elsker hunde.

Og sønnen havde fået pandebånd og fjer på. Han syntes, det var vældig sejt, at pædagogen havde brugt en skyder (aka limpistol) til at lave hovedprydet.