lørdag den 30. juni 2012

Hæklet regnbuesjal til min datter

I forgårs blev jeg færdig med det hæklede regnbuesjal til min datter. Og hun blev selvfølgelig glad for det. Men denne gang har hun ikke været i humør til at posere foran kameraet.

Sjalet skal ikke bruges nu men til efteråret og til vinter. Det er stort nok til at kunne bruges som sjal, og lille nok til at kunne bruges som tørklæde uden at fylde for meget. Det måler ca. 135 cm i bredden og ca. 35 cm i højden (før vask eller anden behandling).

Opskriften er fra Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin nr. 6, 2012.
Design: Käthe Fog

Mønstret er nemt at hækle, og det er nemt at se, hvor man er henne i mønstret. Der skal ikke tælles så meget. Jeg havde dog svært ved at komme i gang, da jeg ikke helt forstod instruktionerne helt i starten, og igen da jeg skulle hækle kanten. Det kan godt skyldes, at jeg aldrig har hæklet et sjal før.

Jeg har forenklet kanten i forhold til den i opskriften. Jeg har kun hæklet én omgang i stedet for to. Jeg syntes, den enklere kant ville være mere passende til et barn.

Jeg har brugt et helt andet og finere garn og meget finere hæklenål end i opskriften, så mit sjal er hæklet tættere. Det er så også meget mindre, da jeg har hæklet et lille sjal til min datter på næsten 6 år, imens sjalet i opskriften er et stort sjal til en voksen kvinde.

Jeg har brugt 88 gram af Ice Angora Design i regnbuefarver. Farverne er lidt støvede i nuancerne og meget smukke. Garnet er dejlig blødt, men det er faktisk bedre at strikke med end at hækle med, da det skiller en lille smule.

Jeg brugte hæklenål nr. 2½.

Jeg kunne godt finde på at prøve at hækle en voksenudgave af dette sjal ligesom i opskriften.





6 kommentarer:

  1. Ej, det er da bare så flot - og vildt flot, taget i betragtning af, at det er dit første sjal!! Wow!

    Jeg faldt lige over noget garn i Netto, til 10 kr. rullen, så jeg er også i gang med et sjal i stangmasker og luftmasker her til aften :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg er helt klart hooked på at lave flere sjaler. Men kunne godt tænke mig at strikke det næste.

      Jeps, i Netto kan man gøre gode garnkup :)

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  3. Hej

    Der er et super flot sjal du har lavet. Er det muligt at få mønstret til det? Mit barnebarn har set det og vil gerne have sådan et sjal.

    Venlig hilsen

    Gerda

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gerda,

      Desværre har jeg ikke længere bladet. Eller det har jeg måske, for jeg smider helst ikke håndarbejdsblade ud, men jeg kan altså ikke finde det.

      Så jeg vil anbefale at spørge efter det på biblioteket, selv om det kan blive svært at finde, da bladet er fra 2012.

      Ethvert hæklet sjal kan dog blive til et regnbuesjal, hvis du bruger farveskiftende garn med lange farveskift i de rigtige farver. Jeg fandt mit hos yarnparadise.com, og det er linket direkte i blogindlægget.

      Desværre kan jeg ikke hjælpe mere, men jeg ønsker dig held og lykke i jagten på garn og opskrift.

      Slet
    2. Der kom jeg så til at sige noget forkert. Garnet købte jeg oprindelig hos Lavendels, som ikke har det lige nu. Men prøv og søg på det hos www.iceyarns.com.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...