søndag den 10. juni 2012

Strikkemagasin 6 - 2012

For ikke så mange dage siden, fandt jeg det nyeste Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin i min postkasse. Oh, hvilken fryd! Og dog, min datter fandt intet, som hun kunne tænke sig, og det er altså hende, jeg oftest strikker til. Men jeg fandt nogle smukke ting, som jeg kunne lave til mig selv, og det er måske på tide at lave noget til mig selv for en gangs skyld...


Jeg synes, dette tørklæde er smukt, og jeg elsker at hækle, så det var en oplagt mulighed til noget, jeg kunne lave til mig selv...


Tunikaen er også rigtig smuk, synes jeg. Og snoningerne er anderledes, end jeg har strikket dem før. En oplagt mulighed til at lære en ny teknik samt lave noget til mig selv. Måske med lidt længere ærmer...


Selv om jeg nok ikke kan se mig selv med denne bolero på, synes jeg, den er rigtig fin. Og jeg kunne godt få lyst til at strikke den. Et overkommeligt projekt, da den jo ikke er så stor. Måske til min søster...


Og så er jeg ret vild med kombinationen af snoninger og strukturmønster i denne drengesweater. De farvede kanter er også festlige. Modellen er for stor til min søn, men man kan da lade sig inspirere. Eller gemme opskriften til et senere tidspunkt...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...