fredag den 6. april 2012

Dagens udskejelser i køkkenet

Endelig havde jeg tid til at bage lidt. Dog holdt jeg mig til et afprøvet repertoire, da jeg ikke havde så meget tid og energi til at eksperimentere.

Først vores yndlingsmuffins med pærer og ingefær. De er altid en succes. De ser lidt rustikke ud, men er dejlig saftige og smager bare himmels.





Dernæst en anden favorit: minimuffins med hindbær. Dejen indeholder marcipan og er ret sød, så det saftige og lidt syrlige hindbær i midten er en perfekt overraskelse under den også søde glasur. Normalt laver jeg smørcreme eller flødeosteglasur med hindbærsaft som smags- og farvegiver. I dag valgte jeg dog at afprøve Dr. Oetkers Kagemousse med jordbær. Den var rigtig nem at lave og har en god konsistens at arbejde med. Den er let som tyk flødeskum. Smagen er ok, men måske lidt syntetisk, synes jeg, så jeg foretrækker nok den glasur, jeg selv plejer at lave, når det kommer til smag. Børnene er dog også glade for denne.





Og til slut fik vi dejlig nem aftensmad. Min datters livret: ravioli med ost, rejer, stegt kalkunbacon, grønne ærter, frisk basilikum - alt vendt i grøn pesto og med reven parmesan over. Denne ret tager kun ganske kort tid at lave. Det, der tager længest tid, er faktisk at få vandet til raviolien til at koge. Den tid kan man dog også forkorte ved at hælde kogende vand fra el kedlen ned i gryden.


2 kommentarer:

  1. Hold nu op du har været aktiv. Og det ser lækkert ud.
    - del da endelig ud af opskrifterne ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De to kageopskrifter kan jeg desværre ikke dele på min blog, da de er beskyttet af ophavsretten. Den første er dog fra Nigella Lawson, og hvis jeg husker rigtigt, er den anden fra Rikke Gryberg.

      Pastaretten er selvkomponeret, men den fungerer som biksemad. Hæld det i, som du finder i skabet. Hehe. Måske jeg en gang finder ud af at skrive en opskrift ned, og så kommer den helt sikkert på bloggen.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...