onsdag den 12. februar 2014

Hæklet blå krokodille



For et godt stykke tid siden hæklede jeg en grøn krokodille til min søn. Forleden fik han så den idé, at han også havde brug for en blå krokodille, så den grønne kunne få en ven. Og det kunne jeg jo ikke modstå, så jeg lod ham vælge garn fra bomuldslageret og gik i gang med at hækle. Det er nogle dage siden, jeg var færdig med at hækle de små dele. Men monteringen lod vente på sig. Jeg er virkelig ikke glad for at skulle sy alle de små dele sammen. Til gengæld elsker jeg at hækle alle delene.

Jeg har hæklet i turkisblå Bumbo Cotton Mix fra Bilka, og jeg brugte mindre end et nøgle. Hvid, lyserød og sort fandt jeg i restekurven. Billederne snyder lidt med hensyn til farven. Krokodillen er lidt mørkere i virkeligheden. Farven fremstår mest naturtro på billedet, hvor den blå og den grønne krokodille leger sammen.

Opskriften er fra "Velkommen til hæklerummet" af Annika Messing. Den samme opskrift, som jeg også brugte til den grønne krokodille.



2 kommentarer:

  1. Hvor er den blevet god - og hvor godt, at Mr. Grøn nu har fået sig en ven i Mr. Blå :-)

    SvarSlet
  2. Tak. Og jeps! Fire gode venner har sovet sammen i de sidste mange nætter, min søn, de to krokodiller og deres ven, det prikkede firben (som jeg for laaaang tid siden købte i IKEA). Min søn er vældig glad for krybdyr ;)

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...