fredag den 4. maj 2012

Strikket sommerbluse til min datter

Så er den færdig! Sommerblusen, som jeg omtalte for ikke så lang tid siden. Min datter var vældig glad for resultatet og stillede gerne op til fotografering. Hun sagde, den var dejlig at have på.

Opskriften er fra bogen 'Kæk og klassisk børnestrik' af Lene Holme Samsøe. Den var nem men samtidig sjov at strikke. Blusen er ens foran og bagpå og den er nem at justere til ønsket længde, da man strikker oppefra og ned. Og så er der ikke andet montering end at hæfte ender og lige hækle ganske få fastmasker i ærmegabene. Det kan godt tænkes, at jeg vælger at strikke flere af disse bluser.

Jeg har strikket i str 6-7 år. Min datter bruger str 6 år i det meste tøj, og denne bluse er en lille smule vid i halskanten til hende. Men det er ok til sommerbrug. Og det kan lade sig gøre at justere det, hvis jeg vil strikke én mere.

Jeg brugte ikke garnet fra opskriften men noget bomuldsgarn fra Netto med samme løbelængde. I opskriften blev der brugt merceriseret bomuld, jeg brugte almindelig bomuld - den ene af farverne økologisk. Der gik ca. 110 gr. garn til blusen. Jeg nåede lige at begynde på det andet lyserøde nøgle. Til de andre to farver brugte jeg ca. ½ nøgle.





6 kommentarer:

  1. Hvor er hun dog sød i sin nye bluse

    SvarSlet
  2. Sikke en sød unge og en fin trøje. Bomuldstrøjer er altså bare gode og farverne er fine :0)

    SvarSlet
  3. Fin bluse, og skøn, skøn pige :)!
    :) maj

    SvarSlet
  4. Lækre farver du har valg og hvor er hun bare yndig din datter :o)

    SvarSlet
  5. Tak for de søde kommentarer :) Jeg synes selvfølgelig også, hun er skøn. Men hvilken mor synes ikke det?

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...