mandag den 5. august 2013

Strikkemagasin 8 - 2013

Jeg er så viljesvag i den tidlige morgenstund efter en vågen nattevagt. Så svag at jeg på vej hjem fra arbejde for to morgener siden købte det nyeste Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin med hjem fra bageren. Selv om jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke skulle slæbe alle de magasiner med hjem.
 
Jeg fandt ikke så meget af interesse i det. Men tre modeller fangede virkelig opmærksomheden, og der er stor sandsynlighed for, at jeg strikker dem alle på et tidspunkt. Desuden er modellen på forsiden ret anderledes og fin også.


Denne lilla sag med hulmønster ser ud til at være rigtig sjov at strikke. Desuden tror jeg, at den ville kæde mig. Og lilla elsker jeg jo!
 
Den lysegrønne trøje er designet af Lene Holme Samsøe. Og dermed ved jeg, at selv om den umiddelbart ser ret enkel ud, så er der virkelig gjort noget ud af pasformen. Jeg kunne godt tænke mig denne trøje, og forestiller mig, at jeg godt kunne bo i den hele efteråret.

 
Og så tror jeg, at denne anderledes ponchobluse med hætte ville være noget for min datter. Den er da smart, og så ser den ud til at være sjov at strikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...