Jeg er ved at strikke et tæppe, hvilket jeg allerede har skrevet om i et par indlæg. Jeg bruger gråt strømpegarn som bundfarve og restegarn i forskellige kvaliteter til de farvede striber.
Det er rigtig fedt at få brugt rub og stub af rester, som jeg sandsynligvis aldrig havde fundet et andet formål til. Der er jo altid en lille smule tilbage, ikke? Men nu får jeg brugt alle mulige rester, som ellers har ligget i årevis.
Desværre er jeg nu ved at løbe tør for egnet restegarn. Og jeg sidder allerede og tænker på, hvordan jeg skal få produceret noget nyt. Helt tosset!
Men det er en fornøjelse at strikke på tæppet, og jeg tror, det bliver rigtig dejligt, når det er færdigt.
Flotte farver - det bliver et fantastisk tæppe, og det gode ved at få brugt resterne er, at så er plads til mere nyt garn :-)
SvarSletKh Karen
Jeps! Jeg glæder mig allerede til at få fyldt kurvene op - selv om jeg har lovet mig selv ikke at købe nyt endnu :\
SletDet ser godt ud. Jeg er også igang med tæpper - af rester - og også nyt garn. Resterne er ikke helt nok til ideerne.
SvarSletTak. Det bliver spændende at se dit tæppe. Jeg synes ikke, jeg har læst om det på bloggen endnu. Eller har jeg overset det?
SletDet ser rigtig godt ud, farverne er sat flot sammen, synes jeg
SvarSletTak. I øjeblikket er jeg også ret godt tilfreds. Farverne er nogenlunde tilfældigt valgt - men ikke helt ;)
SletHelt klart! Hvis det var i nærheden af Århus ;)
SvarSlet