Jeg har et nyt yndlings strømpegarn for tiden. Neonfarvet - i skiftende neonfarver - og i lækker kvalitet. Det hedder Fluormania Color og er fra Schachenmayr Regia. Oprindelig syntes jeg, det var dyrt. Jeg købte det første 100 grams nøgle for 89kr. Men farverne gjorde lykke hos min datter, og garnet er dejligt at strikke med, så jeg gik ud for at købe mere. Da var det nedsat til 50kr for 100 gram, så jeg købte to nøgler. Jeg kan helt klart anbefale garnet til futter og strømper.
Som det første har jeg strikket et par futter til min datter. De er strikket efter min egen opskrift, som findes her: http://www.bygj.dk/2013/10/diy-skoleistar.html
Jeg har formindsket futterne i forhold til min DIY, så de passer til min datters fod, som er cirka størrelse 33. Jeg slog 30 masker op og strikkede 18 retriller og derefter 17 glatpinde. Tåen er også lidt anderledes i forhold til min DIY, men det kommer bare af, at jeg strikker tå efter humør. Jeg har brugt 37 gram garn til futterne. Og de passer datterens fod perfekt. Desuden har hun bestilt et par strømper i samme garn, og dem er jeg gået i gang med.
Jeg kan da godt forstå, de farver faldt i god jord, de er godt nok skønne.
SvarSletJeg har lige strikket et par skóleistar i voksenstørrelse efter din opskrift, som er virkelig nem at følge :-)
Hvor er jeg glad for din tilbagemelding vedrørende opskriften! Den bliver nemlig besøgt ret meget, og der er også nogen, der har brugt den på Ravelry, men jeg har ikke fået tilbagemeldinger på den før. Så, godt at høre, at den er nem at følge.
SletOg ja, farverne er så strålende, at man bliver helt glad for dem. Jeg sad og strikkede i bus på vej til kursus sammen med kollegaer. Og der var rigtig mange, som kommenterede farverne i positive vendinger.