onsdag den 29. oktober 2014

Anbefal en termokande


Jeg har et sørgeligt udvalg af termokander, som du kan se på billedet. Jeg har tre, og ingen af dem er perfekte. 

Den hvide holder kaffen varm, men den er grim og institutionsagtig!

Den sorte, runde (kuglekanden fra Alfi) ser ok ud og holder kaffen ok varm, men den er ikke super brugervenlig, idet proppen skal løsnes, når man skal hælde. Den kan godt være svær at betjene. Desuden bruger vi den til te. 

Den lille i metal er ikke ret køn og holder ikke kaffen varm længe. Den fulgte med kaffemaskinen og bruges derfor til at brygge i. Desuden er den nok mest en serveringskande og ikke en termokande.

Når jeg skal købe ting til husholdningen, går jeg ikke nødvendigvis efter mærkevarer, men jeg sætter pris på kvalitet, og varen må gerne fungere samt tilfredsstille min æstetiske sans. Desuden vinder lav pris over høj pris - jeg er villig til at betale mere for kvalitet og design men ikke for mærke eller mode. 

Min prioriteringsliste til en termokande til kaffe:

1. Holder kaffen varm længe. 
2. Lækkert design (herunder kommer brugervenlighed og udseende).
3. Lang holdbarhed (altså god kvalitet, som kan holde til daglig brug og ikke kræver anden pleje end regelmæssig rengøring).
4. Hellere billig end dyr.

Kan du anbefale en termokande eller to?

4 kommentarer:

  1. Vi har rosendahl grand cru til kaffe, er helt eminent til at holde kaffen varm, den 'snakker' lidt, men det gør de fleste kander med 'trykknap' i låget, den fås i mange farver, 400-700kr, men imerco har lige nu stålkanden sat ned fra 700 til 400. Vi synes absolut den er pengene værd.

    Jeg laver nogen gange kaffe kl 19, og hvis der stadig er en halv kande tilbage, så er det også varmt næste formiddag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt. Og den har jeg også fået anbefalet på Facebook. Min mor lovpriser den. Og den er jo også ret pæn...........

      Slet
  2. Jeg stemmer også for rosendahl grand cru.

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...