torsdag den 5. april 2012

Vil du donere eller sælge garnrester til min søns kludetæppe?

Jeg er i gang med et hæklet tæppe til min søn, hvilket I måske allerede har læst om i et par indlæg. Jeg hækler i blå, grønne og grå nuancer. Indtil nu har jeg brugt strømpegarn, men kunne ligeså godt bruge alle andre uldblandinger med samme løbelængde - tænker jeg.

Jeg kommer ikke forbi så mange garnbutikker i det daglige, så mit udvalgt af farver består i det garn, jeg har fundet i Bilka. Jeg kunne godt tænke mig flere farver, altså flere forskellige nuancer af de samme tre farver, som jeg allerede bruger.

Og så tænkte jeg, at der måske var nogle læsere derude, som havde rester, der kunne bruges?

Garnet har en løbelængde på ca. 210 meter pr. 50 gr. Jeg hækler med nål nr. 2½. Jeg tænker, at alle uldblandinger kan bruges, også selv om der er lidt akryl i, dog mest uld. Farverne skal helt klart være blå, grøn og grå, i alle mulige nuancer.

Jeg betaler selvfølgelig porto. Vil det så være ok med ca. 5-10 kr. pr. 50 gr. garn? Jeg forventer selvfølgelig ikke nogen luksusgarner og heller ikke store mængder.

Her er endnu et billede af de hæklede lapper. Jeg har hæklet 44 indtil videre. Et par stykker skal lige trævles op, da den blå farve skiftede for meget over i lilla. Så de skal lige have to omgange i en anden farve, der passer til farveskalaen. Jeg regner med, at jeg skal hækle i hvert fald over 200 lapper.


mandag den 2. april 2012

Strikket påskeæg # 2

Og så var der 3! - strikkede påskeæg. De er virkelig hurtige at lave, så jeg havde regnet med at have flere nu. Men jeg har for tiden en tendens til at kede mig vældig hurtigt, så derfor laver jeg åbenbart ikke flere af det samme med det samme.

De er nu ret sjove, disse stribede æg. Børnene er vilde med dem, og jeg er også glad for dem. Så måske der kommer flere. Vi får se.



onsdag den 28. marts 2012

Doily # 1

Nogle af jer tænker måske: "Hvad pokker betyder den overskrift?" Ja, sådan ville jeg have tænkt for nogle ganske få uger siden. Men jeg har for nylig fundet ud af, at en doily åbenbart er en hæklet dug - på engelsk. Men sådan er der mange, der nu også kalder de hæklede duge på danske blogs. Så det afprøver jeg lige.

For ikke så lang tid siden læste jeg dette indlæg hos Frøken Maj og forelskede mig i doilien på billedet. Muligvis fordi den minder mig en lille smule om én, min farmor plejede at have på køkkenbordet. Frøken Maj havde ikke noget mønster til doilien, da hun havde købt den i genbrug og ikke vidste noget om, hvor den stammede fra, men hun var villig til at sende mig et nærbillede på mail, så jeg kunne prøve at hækle den efter.

Det har jeg gjort i dag, og jeg synes, at det gik relativt nemt, og resultatet blev rigtig fint. Jeg skulle selvfølgelig prøve mig lidt frem, da jeg jo ikke kunne tælle mig til alle masker på billedet, så jeg trevlede lidt op nogle gange. Hvis jeg skulle prøve at hækle mønstret igen, ville jeg lave nogle få justeringer, for at få det hele til at passe bedre. Men igen, det gik relativt nemt. Og så var det sjovt!

Jeg brugte bare noget helt almindeligt bomuldsgarn, jeg havde liggende, og hæklede med nål nr. 2½. Og så var det jo meget passende, at doilien blev hvid, for det ser jo fint ud på sorte borde, som jeg har flere af, og på min sorte skænk.

Jeg ved ikke helt, om dette bliver doiliens faste sted, men den skulle fotograferes, og så kunne den lige komme og ligge under vasen med grenene og påskepynten. Så kan I også lige skimte mine 2 nye strikkede påskeæg. Ja, jeg har endnu ikke lavet flere af dem, selv om de er nemme og hurtige af lave. Der er bare så meget andet, som også lokker, bl.a. en doily.






tirsdag den 27. marts 2012

Kludetæppe til min søn # 2

Jeg er stadig syg. Faktisk var jeg forbi lægen i dag, og hun siger, det er regulær lungebetændelse. Surt! Nu får jeg så noget medicin i eftermiddag, og så bør det da gå hurtigt fremad, håber jeg! Men i det mindste har jeg masser af tid til at hækle klude, for jeg har ikke kræfter til så meget andet end at sidde i sofaen.

Jeg har efterhånden hæklet 20 klude til tæppet til min søn. Jeg har prøvet at hækle fra flere af nøglerne, som jeg har købt, og jeg er ret vild med de grønne klude, og hvordan farverne skifter på dem. Så jeg skal helt klart over i Bilka efter endnu et nøgle i de grønne nuancer. Håber lidt, at de så har fået nogle flere farver, så jeg kan få købt mere. Ellers må jeg gå på jagt andre steder, for jeg kunne godt tænke mig endnu mere farvevariation, dog stadig i diverse nuancer af blåt, grønt og gråt.


mandag den 26. marts 2012

Dagens fangst - vol. 11

Fredag var jeg med datteren i den lokale genbrugsbutik. Vi finder som regel en masse ting, vi vil have med hjem. Vi fandt legetøj til datteren og lillebror og bøger til mig. Af krea-relaterede ting var der ikke så meget denne gang, dog nogle småting.

Datteren faldt pladask for den hæklede høne på billederne. Hun synes selv, hun har gjort et fantastisk fund, og lillebror er også glad for den. Hønen skal vel bruges som æggevarmer på morgenbordet til påske, går jeg ud fra. Jeg er desværre ikke helt vild med den selv, men det kan være lige meget. Den er er festligt indslag, og børnene elsker den. Den var fyldt med 6 styroporæg, og dem kan jeg j

Desuden fandt jeg to gamle hæfter med især hækleopskrifter men også lidt strik.

På det første hæfte står der ikke noget årstal, men ser det ikke bare ud som noget fra 60'erne? Så fint. Jeg regner ikke lige med, at få hæklet noget af tøjet lige med det samme - men måske man alligevel skulle prøve at hækle en kjole i fremtiden.

Det andet hæfte er udgivet af Berlingske Forlag i 1968. Der ser helt klart ud til at være nogle opskrifter, jeg kan bruge til noget, især nogle søde doilies.







søndag den 25. marts 2012

Strikket påskeæg # 1

Jeg har strikket mit første påskeæg! Yay!

Opskriften er fra Alt om Håndarbejdes Strikkemagasin nr. 3, 2012. Altså det sidst udkomne nummer.
Design: Helene Jensen.
Opskrift: 304 Påskeæg

Ægget var vældig nemt at strikke. Bare et rektangulært, stribet stykke, som syes sammen i enderne, hvorpå der hækles en hank. Dog med nogle finesser i opslag og sammenstrikning, som gør, at resultatet bliver rigtig pænt. Der er et styroporæg indeni, og det er dét, som giver den rigtige form. Jeg kan dog se, at jeg skal slag lidt færre masker op næste gang, da mit æg blev en lille smule for stort til styroporægget.

Jeg har strikket i bomuld (det havde jeg hjemme), hvor der i opskriften bruges uld. Desuden har jeg valgt nogle andre farver, som kommer til at passe sammen med flere æg, som jeg har planlagt at strikke. Dette er altså kun det første i rækken.

Jeg vælger at bringe billedet, selv om kvaliteten ikke er den bedste. Jeg vil bare gerne vise ægget frem med det samme!


fredag den 23. marts 2012

Dagens fangst - vol. 10

Datteren og jeg sneglede os over i Bilka i går. Vi fik kigget lidt børnetøj og legetøj, købte noget mad, og så skulle undertegnede lige igennem bogafdelingen og forbi garnhylden.

Og jeg fandt 'Politikens Strikke- og Hæklebog' af Vivian Høxbro til kun 75 kr! Det er da en ret god pris, tror jeg, og da jeg har fået den anbefalet efter et tidligere indlæg om, at jeg ikke havde mange strikkebøger, nærmest fløj den ned i vores indkøbsvogn.

En hæklenål nr.2 med soft greb blev det også til.

Desuden var der en del garn på tilbud. En kasse indholdt en masse akrylgarn og en smule bomuldsgarn i farver, som udgår. Jeg tog tre nøgle bomuld og to nøgler bomulds/akrylblanding til en 10'er stykket.

Jeg rørte også ved nogle store nøgle akrylgarn med 150 gr til kun 15 kr stykket. Men jeg har ikke helt fidus til akrylgarn til at strikke eller hækle tøj af. Er det godt til andre ting som tæpper, legetøj eller andet? Dukketøj ville jeg godt kunne strikke af det, og har også en lille smule i lageret. Men hvad bruger I andre akrylgarn til?

Og så snuppede jeg noget mere strømpegarn. To nøgler i tøsefarver fra en tilbudskurv til 12 kr stykket, mener jeg. Det er jo billigt, for garnet er i udmærket kvalitet.

Og jeg snuppede lige 4 nøgle til normal pris til det tæppe, jeg er i gang med at hækle til min søn. De var mange fine farver, men kun få, der helt opfyldte kriterierne for farvevalget til tæppet. Især det grønne er jeg ret vild med, og jeg bliver nok nødt til at snuppe et nøgle mere af det.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...