mandag den 10. juli 2017

Slangen Snusel



I morges stod mine børn op til en sammenrullet slange på sofabordet. Og de var begejstrede!


Slangen fik straks navnet SnuseL, fordi storesøsters navn starter med S, og lillebrors navn starter med L. Desuden er det vist besluttet, at Snusel er en han.


Jeg startede med at hækle Snusel for tre år siden, da min søn var meget optaget af krybdyr. Jeg havde en del grønne bomuldsrester, efter at have hæklet juletræer. Resterne var små og i forskellige nuancer af grøn. Så jeg tænkte, at en stribet slange var lige det, der skulle til.


Da de første rester var færdige, tog jeg en pause med hæklingen af slangen. Jeg har hæklet på den en gang imellem i den forløbne tid. Og i aftes besluttede jeg så at gøre den færdig. Det var hurtigt klaret, for Snusel var allerede ret lang, så jeg skulle bare hækle det sidste stykke af halen samt brodere ansigt og hækle tungen.


Snusel er improviseret. Han er hæklet helt uden opskrift med rester af bomuld 8/4 i grønne nuancer og på hæklenål nr. 2,5. Tungen er hæklet og syet på, og øjne og mund er broderet meget enkelt. Alt i bomuldsrester. Fyldet er fra en billig IKEA-pude. Snusel er cirka 105 cm lang - tunge ikke medregnet - og vejer cirka 200 gram med fyld.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...