torsdag den 10. juli 2014

To små hæklede kurve


Jeg rejste til Færøerne uden håndarbejde i bagagen!

Jeg ved, nogle strikkere/hæklere vil få åndenød ved tanken om at bevæge sig alt for langt hjemmefra uden et håndarbejde i tasken.

Men da jeg rejser med to små børn, får jeg alligevel ikke strikket eller hæklet på rejsen. Og desuden ved jeg, at min mor - som vi besøger - har et pænt stort garnlager, så jeg turde godt rejse uden eget garn.

Hun fandt noget gammelt bomuldsgarn frem i en fin gul/hvid meleret farve: Harlekin fra Marks & Kattens. Jeg hæklede med dobbelt tråd og nål nr. 3,5. Der gik næsten et nøgle til hver lille kurv.

Jeg efterlader kurvene på Færøerne og tænker, at de kan bruges i badeværelset. Eller min mor kan forære eller sælge dem videre.



8 kommentarer:

  1. Åh ja... jeg har sgu svært ved at se mig selv tage nogen som helst steder hen uden et eller andet til at beskæftige hænderne. Men jeg har jo heller ikke nogle små, der skal holdes styr på. :)
    Dine kurve er blevet fine!

    SvarSlet
  2. Nu er Færøerne heldigvis ikke det værste sted i verden at rejse hen uden strikketøj.
    Fine anvendelige kurve, du har hæklet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og du har helt ret. Man kan altid finde et nøgle garn og nogle strikkepinde på Færøerne. Eller låne nogens strikketøj og lige strikke et par omgange ;)

      Slet
  3. Fine kurve. Og dejligt, når man trygt kan rejse afsted uden en større oppakning af garn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt sikket. Og jeg vidste jo, at jeg også havde planlagt at købe noget garn.

      Slet
  4. Hvor er de bare fine <3 jeg har alleroftest strikketøj i tasken, men med to små kommer det, som du siger, sjældent i brug på flyrejser;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret glad for at have noget i tasken. Men også glad for at rejse let, så jeg tog ikke noget med. Og jeg havde slet ikke tid til at strikke på rejsen. Jeg var helt 'flad' bagefter.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...