Min datter har smidt uldundertøjet for denne vinter, men en gang imellem har hun stadig brug for noget varmt ud over sin bluse - og det skal ikke være en tyk sweater. Forskellige strikkede veste og tyndere strikbluser er populære. Og da hendes yndlingsvest - strikket af mormor - efterhånden er noget lille i det, strikkede jeg hurtigt en regnbuefarvet ribtop til hende. Hun har brugt den i skole i dag og i går, og den var populær blandt de 7-8-årige tøser.
Opskriften er af Lene Holme Samsøe fra bogen "Kæk og klassisk børnestrik". Den var nem at følge, da jeg rent faktisk tog mig sammen og fulgte den i stedet for bare at gå ud fra, at jeg vidste det hele. Ingen montering og kun to ender at hæfte. I love it!
Garnet er Angora Design fra ICE Yarns. Jeg brugte 81 gram på pinde 3 til størrelse 10-12 år.
Min datter bruger tøj i størrelse 8-10 år, men ribtoppen passer alligevel fint, da den er elastisk. Hun vil kunne bruge den i et godt stykke tid, før den bliver for lille.
Jeg har for nylig vundet den bog hos Zoomsnoren og jeg har også set mig varm på den model. Den er simpelhen så fin! Og super lækre farver! Den skal nok blive brugt godt. :)
SvarSletJeg er også rigtig glad for den bog og har omtalt den tidligere. Jeg har også strikket flere af modellerne. Prøv og se:
Slethttp://www.bygj.dk/2013/04/strikket-sommernederdel.html
http://www.bygj.dk/2013/03/neongul-strikbluse-i-kidmohair.html
http://www.bygj.dk/2012/05/strikket-sommerbluse-til-min-datter.html
Den tror jeg at jeg har...
SvarSletJeg må vist lige se lidt nærmere på den opskrift der
Den er rigtig fin :) Og kan varieres i det uendelige.
Slet