søndag den 13. juli 2014

Føroysk Bindingarmynstur

Forleden aften snakkede jeg om, at jeg i lang tid har ønsket mig den færøske strikkebog Føroysk Bindingarmynstur, hvorpå min mor fluks rejste sig fra sofaen, gik over til reolen og hentede en bog, og gav den til mig. Jeg anede ikke, at hun havde bogen. Oprindelig var den heller ikke hendes. Den tilhørte min farmor, som døde sidste år. Nu er bogen min. Tusind tak!


Bogen ser ikke ud af meget udenpå, men indeni er en samling traditionelle færøske strikkemønstre til tofarvet strik. Nogle af mønstrene er illustreret i farver, andre i sort/hvid. Jeg genkender mange af mønstrene fra flotte trøjer og andet strik, som jeg har set på Færøerne.




Min udgave af bogen er fra 1986. Den er fjerde udgave. Jeg mener, der er kommet flere udgaver siden denne. Bogen er vældig populær blandt strikkende færinge. Og jeg kan sagtens anbefale den til andre også. Selv glæder jeg mig til at blive inspireret af bogen. Det klør i fingrene efter at gå i gang med noget farvet mønsterstrik.

4 kommentarer:

  1. Det er en dejlig bog, hvordan har du dog levet uden? :-)
    Min udgave er fra 2008, og jeg bruger den tit

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg ved heller ikke, hvordan jeg har klaret det ;)

      Slet
  2. Jeg er strikdesigner og havde i nogle år, i starten af 0'erne, et samarbejde med butikken Hja Vimu i Klaksvik. Hun købte en del af mine opskrifter. På et tidspunkt forærede hun mig netop denne bog, og ved at bruge den sammen med den eneste danske opskrift, der dengang fandtes, kunne jeg pludselig (lidt) færøsk! Jeg har ikke kunnet opdrive bogen, men visse biblioteker havde den.
    Jeg begyndte at udvikle mønstre på dansk, hvor man anvender princippet med rygstykket. Du kan kigge her: http://www.idebazar.dk/faeroe-sjaler.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Wow! Dine sjaler er virkelig flotte. Camilla er sådan en sød variation.

      Jeg ved, at denne bog har været genudgivet flere gange. Sidste udgivelse kender jeg dog ikke. Men bogen med sjalene er netop blevet genudgivet for nylig.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...