# 1 - Blue

7 Days Photochallenge hos Frk. Stubba!

Normalt farvekoordinerer jeg ikke mine bøger i reolen. Med hensyn til skønlitteratur ville jeg aldrig gøre det, for der er simpelthen for mange bøger, så de er stillet op i alfabetisk orden efter forfatternavn. Men lige præcis her stod jeg med nogle fagbøger, hvor det ikke gav mening at stille dem i alfabetisk rækkefølge, så jeg afprøvede det med farve og størrelse.

Hvordan opbevarer man bedst opvasketabs? Hader de pakker, de kommer i. Har ikke uanede mængder skabsplads. Så det blev til en sød dåse på bordet. Elsker den!

De allerfleste blå ting herhjemme er min søns legetøj. Og for tiden er han rigtig glad for sin scooter, samt for alle andre køretøjer.

Håndarbejdsbøger...

Udvalget af håndarbejdsbøger er temmelig magert på min hylde. Som I kan se, står der 4 bøger og et lille hæfte.

De to bøger er nye og købt i Bilka for ikke så lang tid siden: 'På pinde og nåle - flere favoritter' og 'Vild med garn'. En anden købte jeg sammen med min datter i en genbrugsbutik forleden: 'Min første strikkebog'. Og den sidste fik jeg for rigtig mange år siden af min kære mormor, og den har opskrifter på færøske, strikkede sjaler. Det lille hæfte er 'Mønster hæklet' af Sys Fredens.

Jeg er blevet ret vild med hæfterne af Sys Fredens og har tænkt mig at købe flere af dem. Men hvad er en musthave strikke- eller hæklebog på dansk? Hvad er dine favoritter, som du måske ligefrem vil anbefale?

Babushka # 2

Jeg har allerede fortalt i et tidligere indlæg om min glæde ved Babushka-dukker. Der er noget fristende ved at åbne dem og se, hvad der gemmer sig indeni (ligesom ved smukke, små æsker og skrin). Samtidig har jeg minder om, at min mormor havde en gammel Babushka, som jeg fik love til at lege med, da jeg var helt lille.

Jeg har som tidligere nævnt en lille samling. Og denne er min absolutte yndling i øjeblikket (har været det længe og bliver nok ved med at være det). Jeg fik den af min søster for et par år siden. Hun havde fundet den på et loppemarked til omkring en 10'er og tænkte straks, at den var noget for mig.

Jeg aner intet om oprindelse eller alder. Men er den ikke bare nuttet?

3 små grise, 1 lille ulv og 1 lillebitte hus. I god stand endda. Jeg har aldrig set en Babushka, der ligner denne.

Påske babushka

Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, købte jeg i fredags påskepynt i form af en Babushka i Magasins papirafdelig i Århus. Jeg har altid haft en svaghed for Babushkaer, og derfor er det jo dejligt for mig, at de i løbet af de sidste år er blevet temmelig populære, for så er de jo også lettere tilgængelige. Samtidig findes der efterhånden så mange forskellige.

Jeg har en lille samling efterhånden. Ikke så frygtelig mange, for jeg løber ikke ud og køber alle dem, jeg kan finde. Nej, jeg skal ligesom falde for en Babushka, før jeg køber den. Og samtidig er jeg lidt nærig, så jeg er ikke villig til at give de vilde summer for dem.

Den, jeg købte i fredags, er i plastik, hvilket jeg ikke har købt før. Men jeg faldt for den, fordi den er sød pynt til påske. Og så er den anderledes, med kaniner (eller måske påskeharer) og gulerødder på. Den kommer til at stå fremme indtil lige efter påske, og så bliver den pakket ned sammen med al den anden påskepynt. Børnene er også temmelig glade for den!

Ugler...

Jeg påstod jo forleden i dette indlæg, at jeg ikke rigtig var hoppet med på ugletrenden. Men tidligere i dag, da jeg kom hjem fra tandlægen og tørrede fødderne af i dørmåtten, gik det op for mig, at vores gæster måske har en helt anden opfattelse. Det første indtryk, de får af vores hjem, fremgår af nedenstående billede. Og den har jeg gået og tørret fødderne af i et godt halvt år, tror jeg. Har bare ikke tænkt videre over det, da det er min 'vældig trendy' mand, der på et tidspunkt har købt den.

Se min ugle!

Så kom den endelig med posten tirsdag aften - min ugle fra Ani-mal. Er den ikke bare sød? Jeg har dog fundet ud af, at de åbenbart findes i to størrelser, og jeg har altså fået bestilt den lille. Ærgrer mig en lille smule, men sådan er det bare. Den er dejlig, som den er. :)

Puder...

For et par år siden, imens jeg var gravid med min søn samt på barsel, gik jeg i gang med at lave nogle puder til datterens værelse. Det var egentlig for at komme i gang med at strikke og hækle igen efter ikke at have været håndarbejdsaktiv i årevis.

Jeg brugte ikke opskrifter men kastede mig bare ud i det. De tre strikkede puder er bare strikket på rundpind, så de passer i omfang til sættepudens størrelse, og så hæklet sammen i begge ender for at give en 'sjov' kant. Den grønne pude er hæklet i stangmasker frem og tilbage, og de hæklede blomster er syet på bagefter. Blomsterne var bare noget, jeg eksperimenterede mig frem til.

Udfoldelserne var ikke videre avancerede, men resultaterne gjorde lykke alligevel. Bare man bruger de rigtige farver er det jo nemt at gøre en 3-årig glad. Nu er hun 5 år og en stor pige, men hun er vist stadig glad for puderne, som jeg lavede. Og alle hendes andre flotte puder. Hun har nok arvet morens svaghed for spraglede puder.

Tæppe af oldemorfirkanter

Så blev jeg endelig færdig med det tæppe, jeg har hæklet på on-and-off i nogle måneder. Det er hæklet i oldemorfirkanter og primært af restegarn. Det meste er 100 % bomuld. Det er samlet med fastmasker i hvid bomuld. Jeg valgte at lægge kludene diagonalt, hvilket jeg synes, giver en sjov effekt. Jeg har brugt 190 klude, og tæppet måler ca. 165 x 150 cm.

Min 5-årige datter skal have det som sengetæppe. Dette har selvfølgelig haft indflydelse på de muntre farver. Desuden har jeg valgt at gøre det meget enkelt bare med en kant af fastmasker, for så kan jeg nogenlunde nemt komme til at tilføje flere klude, hvis jeg skulle få lyst til at gøre tæppet længere. Og de allerfleste firkanter er for nemheds skyld ensfarvede, imens ganske få er hæklet i flere nuancer af samme farve.

Egentlig er det vel et stort stykke håndarbejde. Men sådan har det ikke føltes undervejs, da jeg bare har hæklet en lille firkant en gang imellem og ikke har haft et slutprodukt for øje. Desuden er oldemorfirkanter jo noget af det nemmeste af hækle. Man behøver ikke koncentrere sig så meget. Her til sidst var det dog lidt tungt at sidde med, men samtidig dejligt at putte i, imens jeg hæklede de sidste kantmasker.