torsdag den 24. april 2014

Det vrimler med vimpler

55 vimpler har jeg hæklet indtil videre. Kun fire af dem mangler at få hæftet ender. Jeg er godt på vej i min masseproduktion og snart klar til at begynde at samle i vimpelranker. Men det er gået op for mig, at jeg ikke har hæklet nogle røde vimpler.

Faktisk har jeg kun to nøgler rødt bomuldsgarn, som jeg havde tænkt mig at bruge til noget andet. Det kan være, jeg bliver nødt til at shoppe lidt. Det er dejligt, men det kan også være lidt farligt, for garn har det med at falde ned i min indkøbskurv, uden at jeg har planlagt det.

Hvordan har du det med at shoppe garn? Kommer du også nemt til at købe mere, end du havde planlagt? Eller køber du måske kun til dine planlagte projekter?

 

4 kommentarer:

  1. Jeg kommer bestemt til at købe garn, uden at have nogle planer. Men planerne komme jo efterhånden, så garnet skal nok blive brugt (tror jeg). Og det er jo rart - når man ikke mangler :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er rigtig rart, når man ikke mangler men bare kan gå ind og hente garn og sætte noget i gang, hvis og når man får lyst til det.

      Slet
  2. Sikke produktiv du har været :) Garn har det også med at hoppe ned i min kurv uden at jeg opdager det ;)

    SvarSlet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...