søndag den 29. september 2013

Hæklede grydelapper

 
 
Tidligere i aften fik jeg endelig færdiggjort disse grønne hæklede grydelapper. De var egentlig færdige, manglede bare en snor. Og jeg kunne ikke blive enig med mig selv om, hvad for en snor, jeg skulle brug.
 
Jeg ville ikke hækle en snor, for det ville få dem til at se for retro ud. De måtte nemlig gerne være lidt mere moderne i udtrykket. Jeg overvejede en lædersnor, men sådan én lå jeg ikke lige ind med. Forleden dag var jeg så i Stof2000 og faldt over en sort elastiksnor. Og den var helt perfekt.
 
Hver grydelap er ca. 17 x 17 cm. Jeg har brugt Catania merceriseret bomuld i farven æblegrøn. Der gik næsten et nøgle på 50 gram til hver grydelap.
 
Opskrift er der ikke nogen af. Jeg har bare improviseret. Men jeg har hæklet i et mønster, som Sys Freden i "Mønsterhæklet" kalder for 'væve-hækling'. Men andetsteds har jeg set andre mønstre kaldt ved samme navn, så jeg er ikke sikker på, hvilket navn, der oftest bliver brugt. Jeg var dog temmelig vild med mønsteret, som er nemt at hækle.
 
Det tog dog et stykke tid at hækle hver grydelap, da de er hæklet i to lag og sammenhæklet med samme mønster. Hvert lag er ret tykt og elastisk i den ene retning men ikke i den anden.
 
Det var meningen, at jeg skulle give grydelapperne i gave til en bestemt person. Nu er jeg dog kommet i tvivl om, hvorvidt jeg har brugt den rigtige farve - eller egentlig om jeg har brugt den rigtige nuance af grøn, for grønne skulle de være. Så jeg går lige i tænkeboks angående grydelappernes endelige hjem.
 

4 kommentarer:

  1. De er godt nok flotte! Du har ret i, at elastikken gør dem mere "moderne" end en hæklet snor ville gøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Og ja, det synes jeg selv. Ikke fordi, jeg ikke kan li' retro-looket. For det kan jeg. Men de skulle også laves, så de faldt i modtagerens smag. Men nu får vi se...

      Slet
  2. hmmm, må lige finde min mønsterhæklet frem. De ser rigtig godt ud og min mor trænger til nye grydelapper.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Selve mønstret er fint og nemt, og så kan jeg forestille mig, at det kan bruges til alt muligt.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...