Hvor vigtigt er det at 'have udstyret i orden', når det kommer til strikkepinde og hæklenåle?
Og hvad betyder det egentlig at 'have udstyret i orden'?
Hvem definerer, hvad der er 'i orden udstyr'?
Jeg tog for nogle dage siden et hurtigt billede (med mobil i hånd!) af mine strikkepinde og hæklenåle. Det første, jeg tænkte, da jeg så samlingen, var, at jeg har da fået samlet en del sammen i tidens løb. Og sikken et rod! - tænkte jeg så.
Så jeg fik ryddet lidt op, sorterede og organiserede mine rundpinde, og fik lagt nogle af hæklenålene på plads i etuiet. Så kom jeg i tanker om, at jeg faktisk har endnu mere grej, blandt andet strikkepinde og hæklenåle, som er i brug i diverse projekter, og så alt det løse som tællere, maskeholdere og så videre.
Det fik sat gang i en stor lyst til at få tingene organiseret og opbevaret på et pæn og funktionel måde. Jeg er dog ikke kommet så langt endnu, da jeg stadig er handicappet af, at jeg ikke har fået ordnet mit krea-hjørne. Men jeg tænker da tanker om, hvordan det kan gøres.
Og så vender jeg tilbage til spørgsmålet om, at have udstyret i orden. Er mit udstyr i orden?
Jeg er ved at have strikkepinde og hæklenåle i alle de tykkelser og længder, som jeg har brug for. Og det kan jo godt blive til mange. Men det er altså ikke det dyreste grej, jeg har købt/fået/fundet. Faktisk har jeg købt en del strikkepinde i genbrugsbutikker (de ser ikke slidte ud), nogle af min mors er vist fulgt med mig til Danmark fra Færøerne, en hel del har jeg købt i Bilka og nogle i strikkebutikker (både online og offline).
Jeg foretrækker strikkepinde i metal og køber ofte de billige. De fungerer for mig, synes jeg. Og jeg synes, de ting, jeg laver, bliver pæne. Samtidig ved jeg, at begge mine bedstemødre, min mor, min søster og andre gode kvinder i min familie har kunnet strikke flot og effektivt i generationer med helt almindelige, billige - og efterhånden også slidte - strikkepinde.
Når nu det er muligt - uden ubehag og med stor fornøjelse - at strikke godt og effektivt med billige strikkepinde. Hvorfor så købe de dyre?
Jeg forestiller mig, at lækkerhed spiller en rolle. Jeg kender da til glæden ved smukt design og ved finurlige detaljer. Og ofte er det helt sikkert noget, jeg går efter i mine indkøb. Men af en eller anden grund har jeg endnu ikke fået overbevist mig selv om, at det er pengene værd at bruge flere hundrede eller endda over tusind kroner på et sæt strikkepinde med udskiftelige virer og pinde.
Er de virkelig SÅ meget bedre end de almindelige?
Jeg synes ofte, jeg hører (læser) strikkere rose deres dyre strikkepinde til skyerne, og i den næste sætning ærgrer de sig over, at der lige var noget, der gik i stykker. Det oplever jeg aldrig ved de billige - altså at noget går i stykker.
Strikker man så meget bedre med de dyre, at man er villig til at betale mere, selv om man oplever, at de ikke holder i længden? Eller er det et fåtal, der oplever, at noget går i stykker?
Jeg indrømmer, mange af de dyre sæt med strikkepinde, ser smukkere ud end mine. De bliver leveret i flottere etuier, som det også er rart at opbevare dem i. Men er det virkelig pengene værd? Eller sparer man i længden?
Jeg skriver ikke dette indlæg for at kritisere. Jeg undres. Og egentlig vil jeg måske også gerne overbevises om, at de dyre strikkepinde ER pengene værd, så jeg selv kan finde på en undskyldning for at købe dem? Indtil nu har jeg nok bare haft holdningen 'if it ain't broke, don't fix it' Altså hvis mine fungerer, hvorfor skulle jeg så skifte dem ud?
Hvad er din ærlige mening? Hvad har du af strikkepinde? Hvad vil du anbefale?
