fredag den 14. december 2012

Nisseværksted

Forleden var vi til julehygge i min datters SFO/skole. Det var rigtig hyggeligt med forskellig slags underholdning og værksteded. Min datter slog sig løs i nisseværkstedet, hvor hun hamrede, malede og limede sig til en nisse. Ok, hun fik en lille smule hjælp til at svinge hammeren, og det var nødvendigt, for den var tung.


torsdag den 13. december 2012

Flere skóleistar

Jeg strikker endnu et par skóleistar i dobbelt gråt strømpegarn. Disse skal have en neongul hæklet kant. De kan godt afsløres her, da de skal gives i julegave til en, som ikke læser med på bloggen.

Ingen opskrift som sådan. Jeg strikker bare efter min mors vejledning.

søndag den 9. december 2012

Fondantstjerner

De er overraskende nemme og hurtige at lave. Glæder mig til at pynte med dem.

lørdag den 8. december 2012

Kan man blive for gammel til neonfarver?

Jeg har strikket disse skóleistar i julegave til min morfar, som er over 80. Jeg hæklede neongrønne kanter på i stedet for en kedelig neutral farve eller bare sort som bundfarven. Han vil uden tvivl bruge dem, hvis de passer (det tror jeg, de gør). Men jeg håber, han vil trække lidt på smilebåndet ad farven.

Færdigt projekt!

Bare en lille teaser for det projekt, jeg er blevet færdig med i dag. Detaljer samt flere billeder følger, når jeg får hevet computeren frem.


tirsdag den 4. december 2012

Chokolade-cookies med pebermynte

Jeg har bagt småkager sammen med børnene i dag. De gik til opgaven med ildhu og kun få skænderier. Det er især blevet sjovt at bage sammen med dem, efter at den lille er blevet stor nok til at deltage, og den store er blevet stor nok til for alvor at gøre noget nytte.

I dag blev det til Chokolade-cookies med pebermynteglasur. Desværre ikke efter egen opskrift. Den er nemlig fra Nigella Lawsons bog 'Nigella Ekspres'. De er nemme at bage og virkelig lækre. Også uden glasur.



Kreativ Strik 5 - 2013

Det nyeste Kreativ Strik (nr. 5, 2012) modtog jeg for et par uger siden. Jeg fandt mindre af interesse i det, end jeg plejer. Men der var lige nogle ting, som jeg godt kunne finde på at lave til mig selv - når tid og lejlighed byder sig.
 
Jeg er ret vild med det hæklede tørklæde på forsiden. Altså, farven ville jeg aldrig tage på, da den ikke klæder mig, men mønstret er fint og anderledes, synes jeg.

 
Allerede ved første øjekast tænkte jeg, at dette var en Lene Holme Samsøe model. Og ja, jeg havde ret. Der er noget med de fine mønstre og snit, der bare kendetegner hendes designs. Jeg er som oftest vild med dem. Og det er jeg også med denne trøje. Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt den ville få mine skuldre til at se for brede ud med snoningerne ude i siderne.

 
Jeg kunne rigtig godt tænke mig en kjole, jeg selv har strikket. Denne er et muligt bud.


Jeg er temmelig glad for at strikke hulmønstre for tiden. Denne bluse kunne være sjov at strikke, og fin at have på.


Denne tunika ser bare så hyggelig ud! Den ville jeg elske at have på. Men ville den mon se for fyldig ud?


Og denne sag ser - om muligt - endnu mere hyggelig ud. Den ville være dejlig en kold vinteraften i sofaen, eller endda på en nattevag, sammen med dejlige varme, strikkede strømper.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...