Jeg tager ualmindelig sjældent imod bestillinger på hæklede eller strikkede ting, selv om jeg ofte bliver spurgt. Det kan være besværligt at blive enige om garn og design, og betalingen er svær at fastsætte. Og desuden har jeg nogle gange oplevet, at så snart, jeg er gået i gang med at strikke eller hækle en bestilt vare, er lysten til at lave den ganske enkelt forsvundet.
Det hænger måske sammen med en lyst til at gøre oprør imod et krav om at blive færdig og levere et produkt. Det at strikke og hækle handler jo - for mig - om at slappe af og fordybe sig. Og der er jo slet ikke noget afslappende ved det forventningspres, der ligger på én, når man tager imod en bestilling.
Især deadlines har jeg åbenbart en tendens til at gøre oprør imod. Hvilket hænger fint sammen med den måde, jeg skifter imellem mine egne projekter og kun hækler eller strikker på det, som jeg har lyst til i en given stund. Jeg vil ikke tvinges (af en deadline - eller andet) til at strikke noget bestemt, for så er det netop ikke afslappende ellers lystbetonet.
Til gengæld elsker jeg at lave noget i gave til andre. Især til dem, der sætter pris på håndarbejde og unikke ting. Og som forstår og værdsætter det arbejde, det indebærer. Derfor kan jeg godt blive fristet, når venner og bekendte spørger, om jeg vil hækle eller strikke noget for eller til dem.
Allerede for lang tid siden spurgte en sød kollega, om jeg ville hækle et babytæppe til hende, når hun skulle have et barn. Ja da, svarede jeg letsindigt og tænkte, at der da ikke er deadline lige foreløbig - en graviditet varer som bekendt ni måneder.
Forleden bekendtgjorde min kollega så, at hun er gravid og skal føde til sommer. Normalt ville jeg måske ærgre mig over at have lovet at hækle det tæppe. Men denne gang faldt det sammen med, at jeg i ugevis har gået og sukket over, at jeg sad fast i en sump af manglende kreativitet, hvor jeg bare blev ved med at hækle eller strikke de samme ting igen og igen. Jeg trængte til at lave noget nyt! Så tidspunktet var perfekt til at begynde at hækle et babytæppe i et mønster, som jeg aldrig har hæklet før, med et garn, som jeg aldrig har brugt før.
Min kollegas æstetik tiltaler mig og passer fint sammen med min egen, så valg af mønster og materialer har været relativt nemt og en ren fornøjelse. Jeg er gået i gang med at hækle tæppet, mønsteret er nemt men sjovt at hækle, og garnet er lækkert. Men så opstår der problemer...
Første forsøg: jeg brugte den anbefalede hæklenål til garnet (nr. 4). Det så fint ud med føltes ret stivt, så jeg lavede en prøve med hæklenål nr. 5. Den blev meget blødere og lækrere, så jeg trævlede de 10 cm op, som jeg allerede havde hæklet, og fortsatte med den tykkere hæklenål.
Andet forsøg: jeg havde hæklet næsten 20 cm, da jeg opdagede en alvorlig fejl ca. 10 cm nede. Der var intet andet at gøre end at trævle op helt ned til fejlen.
Tredje forsøg: da jeg var kommet ca. 20 cm op igen, faldt det mig ind, at tæppet så smallere ud, end de 80 cm, som det skulle være. Frem med målebåndet og ganske vist, tæppet var kun 60 cm bredt. Det hele blev trævlet op for så at starte på ny.
Fjerde forsøg: jeg talte mig frem til, hvor mange flere masker, der skulle være i tæppet for at få den rigtige bredde, og så gik jeg i gang igen. Ca. 10 cm oppe ville jeg måle igen - bare for sikkerheds skyld. Tæppet vat kun knap 68 cm bredt. Hvordan det lykkedes mig at få den forkerte bredde igen, er jeg ikke sikker på, men jeg gætter på, at det hæklede mønster bare trækker sig mere sammen, end jeg lige havde regnet med. Det hele blev trævlet op igen efter nogle grundige udregninger udi, hvor mange masker arbejdet kræver i bredden.
Femte forsøg: jeg er i gang igen. Arbejdet måler godt 10 cm i højden og stadig 80 cm i bredden. Jeg håber, femte gang er lykkens gang...