Viser opslag med etiketten Opbevaring. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opbevaring. Vis alle opslag

tirsdag den 22. maj 2012

Garnreol...

I går fik jeg endelig lov til at afprøve idéen med at have garn i min Benno-reol fra IKEA. Jeg har fået lagt det meste af bomuldsgarnet i reolen og også lidt andet. Jeg har dog stadig to fulde kurve stående. Men jeg fik sorteret og et bedre overblik over lageret, og det er jo altid dejligt.

Jeg synes, det ser flot ud med alle farverne. Det er vældig overskueligt. Og det er fristende at gå i gang med at lave noget med det fine garn, når det nu ligger og lokker på den måde.

Dog er jeg ikke helt overbevist om, hvor praktisk det er at have garnet i reolen. Børnene har endnu ikke forsøgt at lege med det, og kun tiden kan vise, om det bliver for fristende for dem. Men mon ikke, garnet samler vildt meget støv, når det ligger i reolen på denne måde.

Har du erfaringer med at have garn til at ligge i en ikke lukket reol i en almindelig dagligstue?


mandag den 14. maj 2012

Projekter på rad og række...

I min vindueskarm, ved siden af min yndlingsplads i sofaen, står der nu flere poser på rad og række. Alle indeholder igangværende projekter.

Det ene er en strikket nederdel til min datter, hvor jeg venter på garn for at komme videre.

Et andet er et evighedsprojekt, et hæklet tæppe til min søn. Det hækler jeg på en gang imellem, især når jeg skal have noget nemt med i tasken. Så når jeg sidder i et venteværelse eller ved busstoppestedet kan jeg lige tage nålen frem og begynde at hækle på en firkant.

Det sidste af de tre projekter er endnu en hemmelighed. Men det går ud på at hækle sekskanter og femkanter i hvid og sort.

Og så er der jo alt det løse: projekter i planlægningsfasen, projekter i drømmefasen og så videre...


fredag den 16. marts 2012

Garnlageret vokser...

Jeg bruger løs, synes jeg, af rester og af partier, jeg har købt til større projekter. Men jeg falder hele tiden over garn, jeg synes er lækkert, flot, sjovt eller bare i flotte farver, så lageret vokser hele tiden.

Indtil for mindre end et år siden, havde jeg ikke mere end en posefuld. I går gennemgik jeg lageret, og nu har jeg 3 store kurve, der er overfyldte.

Elsker det! Og håber snart, at kunne komme i gang med bedre og mere overskuelig opbevaring af mit garn.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...