Viser opslag med etiketten Julepynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julepynt. Vis alle opslag

lørdag den 15. december 2012

Babushka # 5 - Jul

Denne babushka købte jeg til julen sidste år. Den er lidt anderledes i formen end de sædvanlige babushkaer, nemlig oval, ja faktisk, æggeformet. Og desuden består den ikke af fire ens modeller, men af fire helt forskellige. Børnene er ret glade for denne, og jeg er også glad for det naive og lidt anderledes udtryk. Den blev købt hos http://www.monsoon.co.uk

mandag den 3. december 2012

Broderet pakkekalender

Min mor broderede denne pakkekalender til mig, da jeg selv var barn. Nu bliver den hvert år brugt til mine egne børn. Hver nat hænger nissen en ny pakke til hvert barn i det tilsvarende tal. Hos os kan der endnu ikke hænges pakker for hele december, da børnene - den på tre år - så ville have lidt for svært ved at styre sig. Det er så hyggeligt at stå op med dem hele december, og de er desuden meget nemmere at få ud af sengen end ellers - den lille sovetryne, min søn, sprang bostaveligt talt ud af sengen, da jeg huskede ham på pakken i morges.

lørdag den 1. december 2012

Dagens fangst - Julemarked i TST-hallen i Tilst

Jeg var forbi et lille julemarked her i eftermiddag. Det var i TST-hallen i Tilst. Der var ikke mange boder - nok fordi dette er første år for makedet, og det er ikke blevet annonceret ret godt. På de få opslag, jeg har set, bliver det annonceret som et gammeldags julemarked med hjemmelavede ting og sager. Og der var da også gode ting at se på, og nogle fik.
 
Desværre fik jeg ikke taget billeder på markedet, da kameraet ikke var med, og belysningen bare var for dårlig for mobilen. Vel hjemme igen lagde jeg lige nogle ting på bordet og snuppede et par billeder.
 
Der er strikkede strømper til begge børn (dem uden hæl, der strikkes nærmest i spiral), håndledsvarmere til min datter, et par glasengle og grydelapper til mig selv, julesokker udformet som skøjter til min datter og strømpegarn til at få produceret noget mere af.
 




 

fredag den 30. november 2012

Pige med perleplade

I sidste uge var der flere dage, hvor min datter dårligt nok var kommet hjem fra skole, før hun satte sig ved vores spisebord med perleplader og perler. Hun sagde, hun lavede julepynt til mig. Det kunne jeg jo ikke stå for. Og hun lavede flere flotte nye mønstre, som hun ikke havde lavet før.
Billederne viser et udvalg af resultatet af hendes anstrengelser (samt et par plader lavet af voksne). Jeg vil være stolt over at bruge alle hendes flotte kreationer til at pynte vores hjem til jul.





tirsdag den 20. november 2012

Min dygtige søster

Min lillesøster er godt 5 år yngre end mig. Jeg er ikke sikker på, at hun selv kan huske det, men jeg kan huske, at hun altid har været temmelig kreativ: god til at finde på lege, bygge ting, lave fantasifulde tegninger osv. Jeg husker også fint julepynt, hun lavede, da hun var ganske lille. Og hun fortsætter med at lave alle mulige flotte ting som voksen.
 
Jeg har fået lov til at låne nogle billeder fra hendes Facebook album til at vise herinde. Jeg viser kun et lille udpluk af alle de ting, hun har lavet (i dette tilfælde er det julepynt). I får selvfølgelig også et link til hendes album. Jeg er dog ikke helt klar over, om hun har indstillet, så alle kan se det, eller kun venner.
 

 
 
 
 
 



 
 
 
 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...