Slangen Snusel

I morges stod mine børn op til en sammenrullet slange på sofabordet. Og de var begejstrede!

Slangen fik straks navnet SnuseL, fordi storesøsters navn starter med S, og lillebrors navn starter med L. Desuden er det vist besluttet, at Snusel er en han.

Jeg startede med at hækle Snusel for tre år siden, da min søn var meget optaget af krybdyr. Jeg havde en del grønne bomuldsrester, efter at have hæklet juletræer. Resterne var små og i forskellige nuancer af grøn. Så jeg tænkte, at en stribet slange var lige det, der skulle til.

Da de første rester var færdige, tog jeg en pause med hæklingen af slangen. Jeg har hæklet på den en gang imellem i den forløbne tid. Og i aftes besluttede jeg så at gøre den færdig. Det var hurtigt klaret, for Snusel var allerede ret lang, så jeg skulle bare hækle det sidste stykke af halen samt brodere ansigt og hækle tungen.

Snusel er improviseret. Han er hæklet helt uden opskrift med rester af bomuld 8/4 i grønne nuancer og på hæklenål nr. 2,5. Tungen er hæklet og syet på, og øjne og mund er broderet meget enkelt. Alt i bomuldsrester. Fyldet er fra en billig IKEA-pude. Snusel er cirka 105 cm lang - tunge ikke medregnet - og vejer cirka 200 gram med fyld.

Hæklet indkøbsnet eller strandtaske

Forleden dag, da jeg var i gang med at vinde gamle garnrester op med krydsnøgleapparatet, fik jeg en idé til et hækleprojekt. De lyse nuancer af grøn og blå talte til mig.

Dagen efter gik jeg i gang med at improvisere dette hæklede indkøbsnet - eller strandtaske - i filethækling og fastmasker. Mønsteret er ikke helt perfekt centreret. Og jeg tænker nu, at jeg kunne have lavet en lidt anderledes bund. Men ellers synes jeg, det er en fin prototype.

Jeg har hæklet i dobbelt tråd Mandarin Naturell fra Sandnes Garn (100 % bomuld), som er lidt tykkere end almindelig bomuld 8/4, på hæklenål nr. 3,5. Nettet måler cirka 37 x 42 cm og vejer 256 gram. Altså gik der faktisk omkring 5 nøgler til det.

Jeg snuppede garnet fra en kurv i lageret. Oprindelig har jeg vist arvet det fra min mormor, så vidt jeg husker. Så det er en virkelig gammel rest, som jeg endelig har fået brugt. Dejligt!

De flyvende grise

Jeg har en dejlig og dygtig kollega, som særdeles ofte er leveringsdygtig i hjemmestrikkede strømper. De er populære, og bestillingslisten er til tider lang, men ind imellem finder hun også selv på, hvem der skal begaves med er særligt par strømper. Og for et par måneder siden fik jeg lov til at deltage i projektet. 

Nu er det sådan, at I 2016 vandt vores arbejdsplads prisen Den Flyvende Gris. Det er vi alle stolte af. Og chefen er ofte blevet interviewet om - eller har af anden årsag nævnt - prisen. Det skulle der laves lidt sjov med.

Så min kollega bestilte lyserødt strømpegarn hjem og strikkede strømper og broderede de fineste grisetryner på. Jeg gik i gang med frihåndshækling af vinger i hvidt bomuldsgarn. Det endelige resultat kan du se på billederne. Strømperne blev modtaget med et bredt smil fra chefen, som tog dem på med det samme.

Tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget - Arlequin

Jeg har efterhånden allerede skrevet om mit yndlingsgarn fra Sysleriget nogle gange. Nu har jeg så også strikket et projekt færdigt i garnet. Og det var virkelig en fornøjelse. Garnet var ualmindelig blødt og behageligt at arbejde med, og det havde en helt perfekt elasticitet. 

Forleden aften var jeg inviteret til hygge hos en veninde, som har haft fødselsdag for nylig. Så i stedet for en almindelig værtindegave, havde jeg en fødselsdagsgave med. Jeg havde strikket et tørklæde i Merino Singles fra Sysleriget. Farven var den fra Garnklubben i juni 2017.  Og jeg havde kun de 100 gram, som fedet bestod af.

Min veninde cykler i al slags vejr og er glad for små tørklæder til at holde kulden fra halsen. Og hvad kan være mere oplagt end et tørklæde i lækker, blød merino, som ikke klør, når det bliver varmt.

Så jeg fandt en gratis opskrift på Ravelry på et asymmetrisk tørklæde. Det er konstrueret så smart, at man starter med én maske, og så strikker man, indtil man har nået ønsket størrelse. Eller indtil man ikke har mere garn. På den måde fik jeg brugt næsten alt garnet - på nær en ret kort tråd. Og jeg var glad for, at intet af det dejlige garn gik til spilde. 

Det var første gang, jeg strikkede efter en opskrift på engelsk. Men det gik nemt og  smertefrit, da opskriften var ganske enkel. Jeg kunne godt tænke mig at prøve den igen og måske arbejde lidt mere mønster ind - måske et enkelt hulmønster. Og så kunne jeg godt tænke mig at flytte ind- og udtagningerne lidt, så kanterne bliver pænere. Men det må komme an på en prøve. 

Jeg brugte opskriften til Arlequin Shawl af Peggy Maxheim. Da jeg brugte nogle andre farver end i opskriften, er udfaldet ganske anderledes at se på. Men mit tørklæde fik også den rigtige fine form. Opskriften kan downloades på engelsk eller fransk - gratis selvfølgelig.

Tørklædet blev cirka 120 cm langt fra ende til anden. Og vejer jo lige under 100 gram, da jeg brugte næsten alt garnet. Tørklædet har en rigtig fin størrelse til at blive brugt som cykeltørklæde, var tilbagemeldingen. Det blev prøvet og de fine farver beundret med det samme.

Min nye ven - krydsnøgleapparatet

Jeg har fået en ny ven. Og tjuhej, hvor vi hygger os sammen. Samtidig med at vi faktisk får udrettet noget. Jeg kan endda være bekendt at tage ham med ud blandt mine veninder - i Striklecaféen. Og de er glade for at se ham. Og lege med ham!

For et stykke tid siden fandt jeg et krydsnøgleapparat inde på en af de billige shoppeaps til under 80 kr med levering. Så jeg tænkte, at nu var tiden inde til at prøve, om det var noget for mig. Idéen var, at så kunne jeg investere i et dyrere kvalitetsapparat på et senere tidspunkt, hvis jeg blev glad for det. 

Og apparatet har vist sig at være et godt køb. Jeg har vundet flere fed garn op - og jeg begynder at få dem brugt. Og i mellemtiden ligger de i garnreolen og ser så fine ud.

Desuden ser selv gammelt, arvet bomuldsgarn mere fristende ud, når det er vundet op med krydsnøgleapparatet. Jeg fik en god idé til det lyseblå og grønne garn, imens jeg sad og vandt det op i dag. Tiden vil vise, om idéen holder. Men jeg er altid så glad for at få brugt gamle rester til noget fornuftigt, så de ikke bare går til spilde. 

Nu er der bare opstået et nyt behov. En vinde til at bruge sammen med krydsnøgleapparatet. Så jeg skal til at beslutte, om det næste køb skal være en vinde eller et krydsnøgleapparat i rigtig god kvalitet. Eller er jeg nødt til at købe begge?

Kan du evt. anbefale et virkelig godt og stabilt manuelt krydsnøgleapparat? Det, jeg har nu, er godt til prisen, men metalpinden til at holde garnet falder hele tiden ned, så jeg skal sidde ig holde fast i den. Det vil jeg gerne undgå. 

Endnu mere lækkert garn fra Syslerigets Garnklub

Forleden modtog jeg den tredje og sidste pakke med garn fra Syslerigets Garnklub. Og ved I hvad, denne gang er jeg faktisk ret hurtigt kommet i gang med at bruge det. Ikke fordi det er mindre lækkert end det forrige - for det er det selvfølgelig ikke - men fordi farven hurtigt gav mig en idé om, hvad det skal bruges til.

Først tænkte jeg, at det skulle strikkes sammen med en følgetråd i kidsilk. På Garnstafet (mere om det senere) fandt jeg noget hvidt Angel fra Permin til næsten ingen penge. Og jeg havde en opskrift fra Ravelry.

Jeg lavede strikkeprøver både med og uden den hvide følgetråd. Og faktisk blev jeg er mest vild med resultatet uden følgetråd. Det lækre merino kom mere til sin ret i glans og blødhed, og farverne var mere tydelige. Så jeg droppede følgetråden og strikkede videre uden. Indtil videre er jeg godt tilfreds.

Tiden må vise, om jeg melder mig ind i garnklubben en anden gang. Jeg har været godt tilfreds med garnet, det er alle pengene værd, og jeg elsker at blive overrasket med nye farver. Men netop det, at jeg ikke har valgt farverne selv, gør også, at jeg så kommer i tvivl om, hvad jeg skal bruge garnet til - tror jeg. Derfor vil jeg overveje bare at købe garnet på traditionel vis. Faktisk har jeg allerede købt mere, hvilket jeg vil skrive om på et andet tidspunkt. 

Bloggen er nævnt i Hendes Verden nr. 25, 2017

Nu føler jeg trang til at prale lidt, og jeg håber, I kan bære over med mig. Men jeg er så glad og stolt.

I denne uge (nr. 25) er bloggen nemlig nævnt i Hendes Verden i sektionen 'Kreativ på nettet'.

For nogle uger siden blev jeg kontaktet på Instagram og spurgt, om jeg ville sende nogle originalbilleder ind, så de kunne blive vist i bladet sammen med en lille omtale af en bestemt opskrift til karklude. Det ville jeg da gerne.

Jeg troede dog, at indlægget først ville være i bladet i næste uge. Og jeg havde kun læst de første få sider af bladet endnu, så  jeg opdagede det ikke engang før her til aften i Striklecaféen, da en af deltagerne nævnte det for mig.

Og så var jeg jo nødt til at finde bladet frem med det samme, da jeg kom hjem. Jeg tvang både datter og mand til at se billede og læse teksten. En helt underlig følelse.

For øvrigt en rigtig fin sektion i Hendes Verden, hvor gode blogs og idéer bliver præsenteret hver uge. I love it!