fredag den 5. juli 2013

Fjerde gangs Zpagetti

Jeg kæmper stadig med mit projekt i Zpagetti. Dette er fjerde forsøg, og jeg er stadig ikke tilfreds. Det buler, og mønstret er bare for enkelt og uden variationer. Jeg havde satset mere på klassisk doily. Og så er jeg faktisk også løbet tør for garn og kan derfor ikke fortsætte. Så jeg trævler op for fjerde gang...
 

torsdag den 4. juli 2013

Hæklede Cupcakes


Forleden var jeg så heldig at vinde en giveaway her i blogland. En giveaway, som jeg havde krydset både fingre og tæer for at vinde, for jeg ønskede mig virkelig gevinsten. Det var nemlig denne smukke bog af Elena Nielsen, som bærer sammen navn som indlægget, nemlig "Hæklede Cupcakes". Det var forfatteren selv, som holdt denne giveaway på sin blog Cupcake by Me i forbindelse med udgivelsen af bogen. En ekstra lusksus var det, at Elena Nielsen havde signeret bogen.
 
Jeg elsker cupcakes i alle afskydninger - både de bagte og de hæklede - så jeg var ellevild, da jeg vandt. Og så snart jeg modtog bogen med posten (ganske få dage efter at have vundet den), gik jeg i gang med at bladre i den. Om aftenen fandt jeg hæklenål og bomuldsgarn frem og gik i gang med min første cupcake fra bogen.
 
Der er én grundopskrift på cupcake, og den fulgte jeg selvfølgelig. Opskriften var særdeles nem at følge. Og det er helt klart en fordel, at der er afsnit med forklaringer om, hvordan de monteres efter færdig hækling.
 
Der er desuden adskillige opskrifter på forskelligt pynt og kanter. Jeg valgte at hækle 'glasur' og 'fyldig blomst' og sætte dem på min cupcake. Kombinationen af pynt er ikke én, der forekommer i bogen, ej heller farvesammensætningen. Men der kan man jo selv vælge, enten sin egen kombination eller at lade sig inspirere fra sammensætningerne i bogen. Jeg tænker, at jeg nok skal tilføje et par blade til blomsten på min cupcake.
 
Jeg brugte bomuld 8/4 og hæklenål nr. 2½, hvilket også er det, der anbefales i bogen. Og jeg lærte endda at hækle en ny maske, som jeg ikke kendte før: reliefmaske.
 
Jeg havde kun ganske almindeligt fyldvat og brugte det. Men jeg tror, min cupcake ville have fået en endnu finere form, hvis jeg havde brugt pladevat til bunden, som det anbefales i bogen.

Cupcakes er nemme og hurtige at hækle. Og det er sjovt at kombinere pynt og farver på forskellige måder. Monteringen er dog en dræber, synes jeg, som hellere bare vil hækle. Men måske du synes, det er sjovt at sidde med nål og tråd og kæle for detaljerne, og så er det bare med at komme i gang med det samme. Jeg har tænkt mig at lave flere - på trods af monteringen!

onsdag den 3. juli 2013

Skóleistar i flertal

Jeg har strikket to par skóleistar indenfor nogle dage.

Dem i grå og lilla er til mig selv, og de er allerede taget i brug. Faktisk har jeg dem på, imens jeg sidder her og skriver.

Dem i rødlige nuancer er til svigermor. De skal sendes til hende, før hun kan tage dem i brug.

Jeg er gået i gang med et tredje par til min datter. Faktisk slog jeg maskerne op tidligere i dag, imens jeg sad ved siden af hende og ventede på, at hun skulle vågne af narkosen. Hun har fået nye dræn i ørerne. Ørelægen siger, at det er godt for ørerne, at man holder fødderne varme. 

Alle er strikket i almindeligt strømpegarn med løbelængde på ca. 210 meter pr. 50 gram. Jeg bruger dobbelt tråd.

mandag den 1. juli 2013

Flere skóleistar på vej



Jeg går og fryser om tæerne her i sommerkulden. Så nu er der endnu et par skóleistar på strikkepindene.

Forhåbentlig får jeg strikket rigtig meget på min fridag i dag - ind imellem andre forpligtelser som leg med børnene og bloggen.

søndag den 30. juni 2013

Bloglovin - I dag er sidste chance

I dag er absolut sidste chance, hvis du vil importere alle de blogs, du følger via GoogleReader, over til Bloglovin i stedet for. GoogleReader lukker nemlig i morgen). Det er nemt at oprette en konto på Bloglovin. Jeg har selv brugt Bloglovin i et års tid og synes, det er et godt redskab til at følge med i blogs.
 
Du finder vejledning til det hele her: http://www.bloglovin.com/
 
Husk, at tilmelde byGJ på Bloglovin.
 
 
 
Med venlig hilsen,

What to choose?

Jeg skal vælge garn til et par nye skóleistar. Men hvad skal det dog være? En brøkdel af de farvestrålende valgmuligheder...

lørdag den 29. juni 2013

Strik og Café Latte

Jeg sidder udenfor og holder øje med børnene, som leger. Vi trængte alle til at komme ud og fange nogle solstråler. Men der er lidt køligt, synes jeg. Så det er ret så passende, at jeg strikker skóleistar. 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...