søndag den 31. juli 2016

19 strikkede karklude


Egentlig troede jeg, at jeg havde flere strikkede karklude liggende. Der er selvfølgelig dem, som er i brug i mit eget køkken. Og så er der de tre i pink, som jeg bare ikke kan finde igen. Men alligevel troede jeg, at jeg havde flere i min kasse med nye karklude. 

Men selvfølgelig, jeg har jo både solgt ud af dem og brugt flere som gaver. Så selv om jeg jævnligt strikker nye, så tager det kortere tid at forære tre karklude væk, end det tager at strikke dem. Så en gang imellem svinder antallet ind.

Jeg elsker at kigge på alle farverne. Og at tage en ny klud i brug - eller lægge en helt nystrikket klud i kassen til de andre.

Strikker du karklude? Og har du brugt nogle af mine DIYs?

2 kommentarer:

  1. Jeg har også lavet en del karklude efterhånden. De fleste af dem hækler jeg dog, det går lidt hurtigere. Det er en dejlig måde at få brugt lidt af bomuldsgarn-lageret

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg oplever det som hurtigere at strikke dem. Men jeg har nu aldrig timet det, så det kan sagtens være hurtigere at hækle. Til gengæld har jeg jo stort set øjnene fri til at se tv, når jeg strikker noget så enkelt som en karklud, og det har jeg ikke, når jeg hækler.

      Slet

Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...