Gamle doilies som streetart

Jeg har i nogle år været ret fascineret af yarnbombing og brugen af garn i streetart. Jeg har tidligere blogget om en oplevelse på Færøerne, hvor yarnbombing blev brugt ved en festlig lejlighed. Det var en organiseret happening, hvor mange strikkere og hæklere deltog. 

Jeg er dog endnu mere fascineret af den mere subtile effekt, som enkeltpersoner kan opnå ved at lave noget smukt eller interessant til at dekorere det offentlige rum. 

Jeg begejstres, når jeg kommer gående et tilfældigt sted, og mit øje bliver fanget af en lille detalje, som en ukendt person har tilføjet på et gadehjørne, et træ, en husmur eller lignende. Straks begynder jeg at fantasere om, hvem denne person er, og hvilke tanker, der ligger bagved kunstværket. 

Det er dog ret sjældent, at jeg støder på sidstnævnte slags streetart. For nylig har mit arbejde flere gange bragt mig til Psykiatrisk Hospital ved Risskov. Ved to lejligheder er mit øje blevet fanget af dejlig streetart på træerne udenfor hospitalet. 

Straks begynder jeg at tænke på, hvordan hækling/strikning måske har bidraget til helingen hos en person, som har haft det svært psykisk. Og hvordan denne person har ønsket at bruge sin kunst til også at bringe glæde og smil ind i sine medmenneskers hverdag.

Jeg ved jo ikke, om min opdigtede historie er sand. Men jeg var begejstret, da jeg opdagede disse doilies, som jeg tog billeder af og nu viser til dig. Billederne har jeg tidligere posted på Instagram. Måske du også får lyst til at smile...

Min datter strikker - igen

Hun har gjort det før og er så gået fra det igen. Men i går kom datteren endnu en gang og bad mig hjælpe hende i gang med et strikketøj - nok inspireret af, at både min mor og jeg sad i sofaen og strikkede. 

Hun lod sig ikke stoppe af fraktur ved håndled - gipsen kommer snart af - men kastede sig ud i det med en rest lækkert merino og nogle godt slidte - og rigtig dejlige - strømpepinde, som min mor fandt frem. Og hun så næsten rutineret ud, da hun først kom i gang. 

Resultatet er nogenlunde hæderligt (jeg har også strikket et par pinde for ligesom at få samling på maskerne). Men det vigtigste er, at hun ser ud til at have 'knækket koden', så hun nu kan sidde og hygge sig med strikketøjet. Så det ser ud til, at vi måske får endnu en strikker i familien.

Under strikketøjet ses et af mine gamle julebroderier. Det er mange år siden, jeg rigtig har broderet. Jeg har egentlig ofte lyst til at give mig i kast med det igen, men jeg kan ligesom ikke rigtig komme i gang. Men jeg håber, 2016 bliver det år, hvor jeg genoptager broderiet. 

Godt Nytår 2016

Jeg ønsker alle læsere et godt nytår. Må det nye år bringe både visdom og lykke til os alle. Tak, fordi I læser med og kommenterer. 

Billedet er fra bygden Sandavágur på Færøerne. Hvert nytår bliver det nye års tal skrevet med hundredvis af dåser fyldt med brændbart materiale, og tallet bliver tændt lidt før midnat. En dejlig tradition. 

Tredje par færdigt

Strømperne til manden blev færdige for få dage siden. De sidder perfekt, og han er vældig tilfreds. Dette er det tredje par strømper, jeg har strikket denne vinter. 

Jeg brugte mørkegråt, ensfarvet strømpegarn fra Bilka. Og jeg strikkede to strømper på én gang på en 80 cm lang rundpind nr. 2,5.

Dejligt at blive færdig med begge strømper på samme tid og dermed undgå 'second sock syndrome'.

Ikke fordi jeg nogensinde har undladt at strikke strømpe nummer to. Jeg får som regel bare en mild version af syndromet, hvor jeg synes, det er vældig træls at strikke den anden strømpe.