Så trævler jeg op igen

Jeg har i et stykke tid strikket på en bluse til min datter. I aften fik hun så prøvet den på.

Hvor er det dejligt, når man strikker top-down, for så kan tøjet prøves på undervejs. Elsker det!

Nå, men det viste sig, at hun godt kunne tænke sig blusen løsere. Så jeg trævler op for at strikke den i en større størrelse efterfølgende.

Jeg havde svoret, at jeg ikke ville gøre det, og i stedet bruge blusen som gave. Men datteren var ret vild med blusen, og farven klæder hende så fint, så jeg har besluttet, at den alligevel skal være til hende. 

Hæklet abekat

Vi fandt denne lille hæklede abe i den lokale genbrugsbutik for et stykke tid siden. Jeg ved ikke, hvem der har lavet den, eller om den er fra Danmark eller udlandet. Men jeg må beundre de fine masker og små sting, hvormed den er syet sammen og dekoreret. Jeg havde ikke den krævede tålmodighed. Nu er aben min søns yndlings nøglering (han er vild med aber!) sammen med LEGO Darth Vader med lys i fødderne. 

Ventestrik

Nej, jeg mener ikke vendestrik men ventestrik. For det er det, jeg har gang i. Jeg strikker, imens jeg venter. På min 5-årige, som er startet i skole i denne uge og insisterer på at blive hentet kl. 14. Når jeg så dukker op, vil han gerne lege mere, for så er det SFO-tid, og han føler sig ikke mere så usikker, som når han bliver afleveret om morgenen.

I dag har jeg så taget strikketøj med, for jeg kan ligeså godt bruge ventetiden fornuftigt. Og jeg har masser af tid. For jeg har ferie, da jeg havde på fornemmelsen, at han ville få mere brug for en tålmodig mig her ved skolestart, end han havde i sommerferien.

Min store pige på 8 har kastet sig ud i starten af 3. klasse, ligesom hun gør med alt her i livet. For hende er det tilsyneladende nemt. Lillebror har brug for lidt mere tid og tryghed for at kunne vænne sig til noget nyt. Men når han føler sig tryg og på sikker grund, blomstrer han op igen. 

Jeg begyndte i aftes i Striklecafé i Bydelshuset på en bluse til datteren. Strikket oppefra og ned i bomuldsgarn med lidt glimmer.

Tunesisk hækling

Det er alle vegne for tiden - i magasiner, på blogs og på Facebook: tunesisk hækling. Nu har jeg også lært det, og det er nemt!

Jeg var færdig med et mindre hækleprojekt i aftes og sad dér med garn og hæklenål, og så lå der et magasin på bordet foran mig, hvor forsiden nævnte noget om tunesisk hækling. 

Jeg kastede mig ud i det, og det tog ikke mange forsøg, før jeg syntes, jeg havde styr på det. Tilbage er selvfølgelig at lære at bruge teknikken i et rigtigt projekt. Men så skal jeg have fat i noget ordentligt grej. Som det er nu, har jeg kun almindelige hæklenåle, og de er for små. 

Jeg synes, strukturen i tunesisk hækling er rigtig fed, især på retsiden. Og jeg kunne godt tænke mig at lave noget mere. Dog lagde jeg mærke til, at strukturen blev meget tæt, og jeg kunne godt have brugt en hæklenål, som er lidt tykkere, end jeg ellers ville bruge til det garn.

Nu skal jeg så finde ud af, hvad jeg skal hækle. Jeg har set mange fede puder i tunesisk hækling. Og vi kunne godt trænge til nogle nye puder i sofaen. Måske...

Slotte i sand

Vi har nydt en dejlig eftermiddag på Moesgaard Strand denne sidste weekend, før skolen starter. Børnene lavede sandslotte og sluttede af med at hælde flere kilo sand ud af deres badetøj - sådan så det ud. Og jeg nød endnu en spændende lydbog, imens manden holdt øje med ungerne - og legede i sandet.

En færøsk båd passerede stranden og fangede vores opmærksomhed. Vi så det på flaget og på bådens form. Ikke nogen, vi kender. Men hyggeligt alligevel. 

Knyttet armbånd

Datteren sidder og tegner, og jeg sneg mig lige over og tog et billede af det armbånd, som jeg knyttede til hende forleden. 

Det blev fint nok. Lidt tyndt måske, men jeg har styr på teknikken. Så jeg er parat til at eksperimentere, hvis jeg skulle få lyst.

Jeg knytter

Efter nærmest udelukkende at have strikket og hæklet i lang tid, fik jeg i dag lyst til at brodere. Så jeg fandt brodergarn frem, før jeg kom i tanker om, at et broderi jo skal planlægges - i hvert fald en lille smule. 

Så jeg klippede nogle længder af garnet og gik i stedet i gang med at knytte. Jeg var rigtig god til at knytte armbånd i slutningen af 80'erne og lavede virkelig mange. Teknikken ligger tilsyneladende stadig i fingrene. Nu må vi se, om de også bliver ligeså pæne som dengang, eller om jeg lige skal øve mig lidt.