Uhadada! Hvor blev jeg forkælet i dag! Min søde kollega, som jeg forleden afleverede et hæklet babytæppe til, overraskede mig i dag med hjemmebagte macarons (vanvittig lækre og så meget bedre end købte) og et gavekort til Garnkisten! Tusind tak, Ann. Ungerne var også vilde med dine macarons, og den yngste har flere gange husket mig på, at jeg skal få opskriften af dig.
Ja, jeg skriver masser af udråbstegn i dette indlæg. For jeg elsker macarons! Og jeg ved lige præcis, hvilket garn jeg ønsker mig fra Garnkisten! Kan du huske, jeg skrev et indlæg efter mit sidste besøg i Garnkisten i Latinerkvarteret i Århus?
Uha, hvor jeg glæder mig til Garnstafetten, for så skal jeg bruge mit gavekort!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver glad, hvis du kommenterer på indlægget. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er du velkommen til at kontakte mig på anden vis (se på kontakt siden hvordan).